BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For Zantio IT søger ReQT Consulting en infrastrukturspecialist med projektansvar til deres team i Fredericia
Du tilbydes en nøglerolle, hvor du i høj grad får mulighed for at bruge din tekniske viden og interesse. Du bliver en del af et team bestående af 22 kollegaer, hvor engagementet er stort, og hvor alle brænder for at levere den bedste service med et smil på læben. Du møder en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling i et ambitiøst og dynamisk arbejdsmiljø. For Zantio IT er det vigtigt, at der er plads til at lære nyt og blive dygtigere. Derfor er tæt sparring og samarbejde blandt kollegaer et must og helt naturligt.
Zantio IT flyttede i foråret 2023 til nyindrettede kontorfaciliteter lige ved afkørsel 59 i Fredericia, så uanset om du bor i Fredericia eller kommer udenbys fra, så er der let adgang til kontoret.
Om jobbet hos Zantio IT
Som infrastrukturspecialist spiller du en vigtig rolle i driften af kundernes IT-miljøer, hvor du sikrer, at de altid er effektive, robuste og lever op til de krav, en digital hverdag kræver. Du bliver en del af konsulentteamet, hvor du agerer teknisk sparringspartner for IT-konsulenter og er bindeled mellem konsulenter og infrastruktur. Du vil varetage de mest komplekse opgaver for kunderne og ligeledes assistere konsulenterne med din tekniske ekspertise og hjælpe dem videre ved udfordringer, der påvirker IT-infrastrukturen.
Opgaver i fokus:
- Implementering af systemer og teknologiske løsninger, som sikrer den gode kundeoplevelse
- Vurdering og identifikation af potentielle risici og forslag til løsninger hos kunderne for at minimere dem
- Implementering og konfiguration af software, systemer og netværksinfrastruktur
- Du er den rådgivende del i konsulentteamet og frisk på at lære fra dig og dele ud af din viden
- Sikring af den korrekte dokumentation samt videregivelse af relevant information internt
- Du administrerer, udvikler og prioriterer gennemarbejdede projektplaner med aftalte tidsplaner og deadlines i samarbejde med kunderne og sikrer den succesfulde kunderejse
- Du deltager i og leder større projekter relateret til IT-infrastruktur fra planlægning til implementering
- Du kan agere som interim IT-manager hos kunderne ved større projekter, hvilket inkluderer, at produkt og service leveres som aftalt og til tiden
Om dig
Du har en stor passion for IT og gerne nogle års erfaring fra en lignende rolle. Dit generelle IT-fundament er i orden, du er velkommunikerende og forstår at sætte dig ind i kundernes systemer og opsætninger. Du er vedholdende og engageret over for kunderne og samarbejder altid respektfuldt og med stor ordentlighed.
Du er hjemmevant i opgaver med infrastruktur som omdrejningspunkt, og du motiveres af at arbejde med kundernes IT-miljøer, herunder sikre at de er robuste og effektive. Du er samarbejdende og strategisk tænkende, og du har erfaring med implementeringsopgaver omkring netværksinfrastruktur, servere, lagringsløsninger og andre kritiske systemer.
Dine tekniske færdigheder:
- Du har erfaring med Intune, netværksadministration og serverdrift (Azure)
- Du er vant til at arbejde med netværksprotokoller, routing og switching samt netværksarkitekturer
- Du har erfaring med serveradministration (Windows) og virtualiseringsteknologier
- Du har erfaring med storageløsninger, backup- og gendannelsesprocedurer
- Du har erfaring med teknisk dokumentation af kundernes IT-drift
- Du er vant til at inkludere sikkerhed i dine løsninger
Om Zantio IT
Zantio IT startede i 2015 med drømmen om at blive den førende IT-leverandør på markedet. De arbejder med visionen om, at IT-support og -rådgivning skal være ukompliceret og personlig.
I Zantio IT vil du opleve en stærk kultur, hvor man sætter kundeservice, makkerskab og det personlige højest. De sætter en ære i at skabe en ekstraordinær kundeoplevelse og prioritere tiden til kunderne. De forsøger altid at give kunderne mere, end hvad kunden forventer, og det samme skulle gerne gøre sig gældende i forhold til at være medarbejder hos Zantio IT.
Tiltrædelse
Snarest muligt, dog senest 1. september 2024.
Ansøgningsfrist:
27. juni 2024 – Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning i dag.
Søg jobbet
Søg jobbet via knappen ”Søg jobbet”, hvor du kan sende cv og andet relevant materiale.
Ønsker du yderligere informationer vedr. jobbet som ”Infrastrukturspecialist”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller mail. hah@reqt.dk
Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ReQT Consulting A/S, Gl Banegårdsvej , 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067085