Imødekommende og initiativrig sagsbehandler til aktindsigt og visitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at arbejde med sagsbehandling, og kan du lide stor kundekontakt? Har du erfaring med – eller lyst til at prøve kræfter med – at løse aktindsigtssager og visitere anmeldelser? Så er du måske vores nye kollega, der skal hjælpe os med at levere produkter af høj juridisk kvalitet i afdelingen Borgere i Skattestyrelsen.

Sagsbehandling – aktindsigt samt visitering af anmeldelser
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af følgende typer af opgaver:

Aktindsigt

Afdelingen Borgere modtager hvert år et stort antal anmodninger om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Opgaven omkring aktindsigt efter forvaltningsloven er samlet i Borgere 9 - Anmeldelser, og du vil derfor blive en del af et aktindsigtsteam, som har til formål at løse aktindsigtssager på tværs af afdelingen Borgere.

Du skal således medvirke til, at der udarbejdes korrekte og ensartede afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Visitering

Skattestyrelsen modtager årligt ca. 6.500 anmeldelser om bl.a. sort økonomi. Anmeldelserne handler f.eks. om virksomheder, der ikke er registreret, udførelse af sort arbejde, manglende eller ukorrekte oplysninger omkring moms og resultat af virksomhed. Som medarbejder bliver du en del af et team, der arbejder med visitering (identifikation, journalisering samt orientering i henhold til GDPR) af modtagne anmeldelser, herunder prioritering samt evt. fordeling til andre specialiserede enheder.

Selvstændig og videbegærlig profil med gode formidlingsevner
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som fx professionsbachelor i skat, cand.jur. eller anden uddannelse, hvor forvaltningsret har indgået. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har anden relevant erfaring med sagsbehandling fra det offentlige. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vigtigst er det, at du har lyst til at arbejde med behandling af aktindsigtssager og visitering af anmeldelser.

Du er en dygtig kommunikator, der har fokus på enkel, korrekt og let forståelig kommunikation. Dette sker selvfølgelig i dialogen med dine kolleger og de borgere og virksomheder, som vi servicerer.

For at trives og få succes i stillingen lægger vi vægt på, at du:

  • Har et højt fagligt niveau
  • Motiveres af at finde løsninger
  • Er selvstændig, initiativrig, resultatorienteret og grundig i din opgavevaretagelse
  • Er en holdspiller, der værdsætter tæt og konstruktivt samarbejde
  • Kan arbejde med flere opgaver ad gangen, bevare overblikket og samtidig har øje for detaljen og til tider korte sagsbehandlingsfrister
  • At du har gode samarbejdsevner, er effektiv og seriøs i din opgavevaretagelse. Du er venlig, har professionel adfærd og samtidig personlig og faglig gennemslagskraft, så du professionelt kan håndtere alle situationer
  • Du er vant til at anvende it i dit arbejde, og du er generelt god til at sætte dig ind i nye systemer.
Borgere 9 - din nye arbejdsplads
Borgere 9 er en del af afdelingen Borgere, der er en af seks specialiserede afdelinger på Personskatteområdet i Skattestyrelsen. Afdelingen beskæftiger ca. 220 medarbejdere.

Afdelingen Borgere bidrager til at sikre en korrekt og nem opkrævning af personskatter til brug for finansieringen af den offentlige sektor. Afdelingens hovedopgaver er: Sagsbehandling i forbindelse med forskuds- og årsopgørelser, genoptagelser af årsopgørelser og kontrol af disse opgaver samt af sort økonomi.

Borgere 9 - Anmeldelser har til huse i Port House Fredericia, og beskæftiger sig med opgaver inden for sort økonomi, herunder anmeldelser og aktindsigt.

Enheden består i dag af 29 medarbejdere. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger med en uhøjtidelig, fri og humoristisk omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med cv og dokumentation for uddannelse senest søndag den 11. februar 2024 via linket ”Søg stillingen”. Samtaler gennemføres i uge 8.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende funktionsleder Claus Matthiesen på telefon 72 38 41 15 eller fagkonsulent Jens-Erik Vestergaard på telefon 72 37 46 95.

Inden ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest. Der kan indgå et testforløb med personanalyse og logisk test for ansøgere, der går videre i processen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er pr. 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted er Skattecenter Fredericia, Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Fredericia, Vendersgade, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978148

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet