Geografisk fagspecialist i Jylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et godt overblik, og vil du arbejde i et dygtigt team på højt fagligt niveau?

Du vil blive en del af afdelingen Anlæg Sikring i Jylland, hvor vi har ansvaret for at varetage det tekniske driftsansvar i infrastrukturen gennem tilstandsinspektioner og vurderinger.

Vi søger en geografisk fagspecialist, der kommer til at arbejde ud fra et af vores kontorer i Jylland alt efter hvor du bor, med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Du bliver specialisten

Du får muligheden for at være en del af et fagligt stærkt team med et godt fællesskab på tværs af landets regionale grænser. Det er en stilling, hvor du bliver meget selvkørende og ligeledes får selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver og ansvarsområder. Du skal derfor trives med at arbejde selvstændigt og tage beslutninger på egen hånd.

Du vil få ansvaret for at varetage det tekniske driftsansvar i infrastrukturen gennem tilsyn og tilstandsinspektion samt vurdering af opgaver.

Dertil bliver dine opgaver at inspicere anlæg og føre tilsyn på udvalgte opgaver – primært inden for vedligehold – og du varetager overtagelsen til drift af sikringsanlæg samt deltager i diverse samarbejdsmøder, byggemøder og sikkerhedsmøder. I løsningen af alle dine opgaver har du altid fokus på sikkerheden på banen.

Sikringsuddannet med bred erfaring inden for sikringsanlæg

Du er en kompetent sikringsteknikker med flere års erfaring, og har en uddannelse som sikringsmontør eller sikringsteknikker. Derudover har du it-kendskab på brugerniveau og har kendskab til SAP. Banedanmark vil frem til 2030 udskifte alle signaler på Banedanmarks jernbanenet hvorfor kendskab til engelsk og tysk vil være en fordel.

Som person har du gode samarbejds- og kommunikationsevner, besidder en god portion gennemslagskraft og er i stand til at holde hovedet koldt, når det går stærkt og situationen kræver det. Det falder dig naturligt at arbejde selvstændigt, og samtidig indgå i et dynamisk arbejdsmiljø og et team, hvor dagligdagen til tider kan være hektisk

I jobbet som geografisk fagspecialist, skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, og derfor opfylde visse helbredskrav. Der vil bl.a. blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Du skal være i besiddelse af SR2 sikring/ SR privatbane overkørsler og gerne ORF. Herudover skal du have et gyldigt kørekort B.

Stillingen er en 22 timers stilling.

Løn

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Karsten Steen Larsen Sikring Øst på telefon 27 64 07 53. eller Teamleder Mogens Høgh sikring vest på telefon 20 19 48 15. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer ansøgninger og indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (22-22 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34, Lumbyesvej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998795

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet