BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en nattevagt med faglig baggrund som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til i gennemsnit 28 timer om ugen.
Ønsker du en arbejdsplads, hvor der prioriteres…
Stjernestunder sammen beboerne.
Tavlemøder, som skal sikre patientsikkerheden.
Ærlighed blandt kolleger og ledelse.
Værdighed i plejen og omgang med vores beboere.
Nærvær i arbejdet med primært demente beboere.
Hygge sammen med beboerne.
Ønsker til arbejdsplan forsøges på bedste vis at blive tilgodeset.
Janteloven får ikke lov til at komme til sit virke.
Siger ovenstående forbogstaver STÆVNHØJ skal lige netop DU søge hos os.
Hvem er vi
Stævnhøj Plejehjem har 58 lejligheder, hvoraf de seks boliger er til beboere med behov for et aflastningsophold. Beboerne på Stævnhøj Plejehjem er primært demente, men her er også somatiske beboere.
Personalemæssigt er der flere forskellige faggrupper, da vi mener, at dette øger kvaliteten af den pleje og omsorg, som vi ønsker, at beboerne skal have.
Der er fagligt dygtige sygeplejersker, SSA’er, SSH’ere, pædagoger, fysioterapeut, aktivitetsmedarbejdere, husassistenter og også meget dygtigt personale uden faglig uddannelse. Alle meget fagligt bevidste og med smil på læben.
I foråret 2023 blev vi, som det første plejehjem i Fredericia Kommune, et Eden Alternativ plejehjem, hvor vores fornemmeste opgave er at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det er en kulturændring, som vil tage tid at implementere, men vi kan allerede mærke en glæde blandt beboerne og personalet i de tiltag, som er taget. Blandt andet er der dagligt formiddagssang med stor tilslutning af beboere og personale. Hver fredag eftermiddag er der vinbar (udendørs om sommeren) - også her er der stor opbakning. Ledelsen prioriterer højt at deltage i så mange arrangementer som muligt
Ledelsesmæssigt er vi en plejehjemsleder og en afdelingsleder. Begge med flere års erfaring. Vores holdning er, at når man går på arbejde på Stævnhøj, så går man på arbejde, fordi man ønsker at være med til at gøre dagen til den dejligste dag for vores beboere - uanset om man arbejder dag, aften eller nat. En måde at gøre det på er at hjælpe sine kolleger færdige, så alle har mulighed for at hygge med beboerne. Ledelsen prioriterer derfor arbejdsmiljøet meget højt i tæt samarbejde med TR og AMR. Glade medarbejdere giver glade beboere.
Hvad ønsker vi af dig
- Fagligt bevist og uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
- Tager ansvar for dine arbejdsopgaver
- Interesseret i at arbejde ud fra Eden principperne
- Spiller dine kolleger gode
- Kollegerne kan regne med dig, når der er travlt.
Hvordan er en nattevagt på Stævnhøj
- Der er to på arbejde om natten
- Ved akut behov kontaktes udekørende sygeplejerske
- Du arbejder i hold. Arbejder 7 dage og har efterfølgende fri 7 dage
- Vagten starter enten kl. 22:45 til kl. 06:45 eller kl. 23:00 til kl. 07:00.
- De beboere, der ønsker det, får tilsyn om natten. Ellers er arbejdsopgaverne hjælp til toiletbesøg og/eller bleskift plus forfaldende opgaver
- Eden Alternativ tænkes om natten ind i, at beboerne skal i seng, når de ønsker det eller op, når de ønsker det. Det betyder, at man som nattevagt hos os skal være indstillet på, at der kan være beboere, der skal hjælpes i seng efter vagtens start ligesom, der kan være beboere, der gerne vil op før, at dagvagterne møder ind. Derudover kan der være beboere, der har behov for en snak og/eller lidt mad om natten. Dette er også en del af Eden Alternativ at give sig tid til at yde denne omsorg for beboeren som nattevagt
Vil du vide mere
Kontakt os endelig:
Plejehjemsleder Anette N Christensen, Anette.n.christensen@fredericia.dk, 20710838.
Afdelingsleder Jannie Kristensen, Jannie.kristensen2@fredericia.dk, 22566303.
Send gerne en SMS, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Stævnhøj Plejehjem er en tobaksfri arbejdsplads og Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en stilling på i gennemsnit 28 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler og sidste gang i uge 38.
Ansøgningsfrist
17. september 2023.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Tingvejen 31, Taulov, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/nattevagt-til-staevnhoj-plejehjem-et-skont-plejehjem-to-minutter-fra-motorvejsaf/drllep/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900107