BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores dygtige medarbejdere har søgt nye udfordringer, samtidig med at 10’ende Fredericia i år oplever en stigende tilgang af elever, har vi behov for at udvide vores lærerstab. Hos os vil du få et lærerjob, der er fleksibelt, spændende, udfordrende og inspirerende, og det bliver i samarbejde med dygtige og erfarne kollegaer.
Der er mange grunde til, at man som ung vælger at gå i 10. klasse: man føler sig ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse, man er usikker på, hvad man skal vælge, man har brug for at blive dygtigere i nogle bestemte fag, man ønsker at udvikle sig personligt, man ønsker sig nye kammerater, man mangler afgangsprøver, man vil være mere moden etc.
Vores succeskriterier
- At hjælpe eleverne til at se sig selv og deres muligheder på nye måder
- At hjælpe forældrene med at se deres børns muligheder
- At alle elever oplever sig selv i et fællesskab og spejler sig i nye muligheder
- At alle elever løfter deres faglige niveau.
10’ende Fredericia er til for de unge og derfor skal vi ramme de mange forskellige behov, som de unge kommer med og vi ser os selv som starten på en ungdomsuddannelse mere end en forlængelse af folkeskolen. Vi har 10 måneder sammen med de unge, 10 måneder til at gøre en forskel og sætte spor i de unges liv. Derfor har vi inddelt 10. skoleår i 4 fokuserede faser:
- Introfasen: Hvem er jeg og hvad er mine mål for 10. skoleår?
- Fokus på dig fasen: Målrettet træning for at nå dine mål.
- Afklaringsfasen: OSO og hvad jeg skal tilmelde mig?
- På vej fasen: Den sidste træning, eksamen og videre i uddannelse.
De unge har et basisskema med dansk, matematik og engelsk og derudover designer de selv deres 10. skoleår i samarbejde med lærerne, UU-vejlederne og forældrene, sådan at de får mest muligt ud af de 10 måneder.
Det betyder også, at vi har mange forskellige valgfag, hvor man som lærer har mulighed for at sætte særlige interesser og kompetencer i spil, når blot de bidrager til elevernes positive udvikling.
Vi er i indeværende skoleår 102 elever fordelt på 4 klasser i almendelen.
Dansk og kontaktlærerfunktion i 10E
I stillingen vil man også blive tilknyttet vores mellemform 10E. 10E er en selvstændig klasse med plads til max 10 elever, hvor hver enkelt elev visiteres til af UU og 10’ende Fredericia.
I 10E kommer du til at undervise elever med diagnoser indenfor bl.a. autisme, angst, socioemotionelle vanskeligheder eller generelle indlæringsvanskeligheder. Der er altid 2 medarbejdere til stede i lektionerne, enten to lærere eller en pædagog og en lærer, så der er rig mulighed for sparring og samarbejde.
10E ser vi som en træningsbane for en elevgruppe med potentialet til at tage en ungdomsuddannelse, men som har behov for et mere fokuseret og overskueligt miljø. De elever der går i 10E har således mulighed for at deltage i lektioner på de andre faghold, tage del i valgfag eller være med i de fælles aktiviteter og fællesblok, hvor det giver mening.
Dine primære arbejdsopgaver i 10E vil være danskundervisning, temafaget livsduelighed og delt kontaktlærerfunktion.
Samlet er vores forventninger til dig, at du
- har et anerkendende og ressourcefokuseret menneskesyn
- har lyst til og evner for at påtage dig opgaven som kontaktlærer for ca. 12 unge i almendelen
- brænder for at arbejde med en meget differentieret målgruppe af unge
- har lyst til, og måske erfaring med at undervise elever med diagnoser indenfor bl.a. autisme, angst, socioemotionelle vanskeligheder eller generelle indlæringsvanskeligheder
- er loyal overfor fællesskabet og de beslutninger vi tager
- kan undervise i og føre til eksamen i dansk og gerne undervise DSA-elever
- kan selv bede om hjælp og du kan hjælpe andre
- har et fagligt og personligt overskud og møder dine omgivelser med et smil
- har 1 eller 2 bud på spændende valgfag, du kan tilbyde eleverne.
Hvem er vi
10´ende i Fredericia Kommune hører under afdelingen ”Unge og Uddannelse”, som blandt også rummer UU Fredericia, Jobcentrets Ungeteam, Fritidsafdelingen, Ungdomsskolen m. fl. Vi er glade for den struktur, idet den giver sammenhæng og synergi på tværs – fx er uddannelsesvejledningen en meget integreret del af 10. klasse.
Indsatsområder 2022 -2023
Vi vil gerne være skarpe og dygtige, til det vi laver og med afsæt i et stærkt fællesskab, et tydeligt formål og vores succeskriterier, har vi prioriteret vores indsatsområder.
Vores indsatsområder i de senere år har været CO-teaching, fællesblok, kontaktlærerordning og et udvidet forældresamarbejde. De indsatsområder arbejder vi fortsat på i indeværende skoleår. Herudover deltager skolen i de næste 2 år i et forsøg, hvor eleverne få karakter for deres arbejdsindsats i henholdsvis dansk, engelsk og matematik. Skolen er også med i trivselsprojektet Me&We, hvor vi specifikt arbejder med elevernes trivsel i hverdagen samt fællesskabet. Alle lærer har modtaget kursus i Me&We, og første lektion mandag morgen er afsat til kontaktlærerne hvor der blandt andet arbejdes med trivsel og livsduelighed. Skolen deltager også i et projekt der handler om udvidelse og kvalificering af brobygning. Et projekt der løber over de næste 2 år.
Så hvad kan vi tilbyde
- En fast stilling på fuld tid - 37 timer, hvor først og fremmest dansk i almen 10’ende samt dansk og livsduelighed i 10Eskal dækkes. Herudover hører vi gerne om, hvilke obligatoriske fag du også kan dække.
- Mulighed for at undervise i mange forskellige valgfag, som du selv kan være med til at designe
- Et faseopdelt skoleår med særlige fokuspunkter
- En fleksibel arbejdsdag og arbejdsplads, som hviler på gensidig tillid og medinddragelse
- Op til 10 udviklingsdage om året, hvor vi i fællesskab udvikler og tilpasser vores skole
- Et arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet, og hvor humor arbejdsglæde har høj prioritet.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Claus Bøtker, 4072 2981 eller mail: claus.botker@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse 1. november 2023.
Ansættelsessamtaler
Afholdes onsdag den 27. september2023 fra 14.30.
Ansøgningsfrist
22. september 2023.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Mosegårdsvej 2 D, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/dygtig-og-engageret-dansklaerer-til-10ende-fredericia/7hvkp6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906167