BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du sammentænke lovgivning og praktisk virkelighed?
Trives du med at arbejde med tal og økonomi eller har du i øvrigt kendskab til kommunal opkrævning?
--- så er det dig, vi leder efter.
Lidt om os
Teamet består af tre medarbejdere, som varetager opkrævningen af alle kommunens fordringer.
Vores vigtigste funktion er at minimere restancerne til kommunen, som vi opnår via effektive og strømlinede opkrævningsprocesser, tværgående samarbejde og forebyggende restancearbejde.
I vores hverdag har vi kontakt med borgere og virksomheder, både via telefon, pr. post og personlige henvendelser, eksempelvis for indgåelse af aftaler eller vejledning.
Derudover går vores tid med bl.a. håndtering af diverse fejllister, korrekt registrering af indbetalinger, klargøring og tilretning af data før overdragelse til Gældsstyrelsen mv. samt håndtering af afstemningsopgaver.
Lidt om dig
Vi forventer, at du er kontoruddannet, har gode kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt og har god forståelse for tal og økonomi.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men ellers sørger vi for grundig oplæring og løbende sparring.
Vi tilbyder dig
Som kollega i Borgerservicecentret bliver du en del af spændende arbejdsfællesskaber, kendetegnet ved en høj faglighed.
Vi har et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone og humor samt en nærværende ledelse.
Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte sagsbehandler Julie Lykou, 72 10 77 62 eller konstitueret leder Anni Bianca Majgård Jensen, 40 60 38 60.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse 1. november 2023 eller efter nærmere aftale.
Stillingen er på 37t/ugen.
Ansættelsessamtale
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 22. september 2023.
Ansøgningsfrist
18. september 2023.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvortil du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/barselsvikar-til-opkraevningsteamet-i-borgerservicecentret/39rrs7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902729