Fredericia Kommune: 3 pædagogiske medarbejdere til LINK-klasse på Fjordbakkeskolen, afd. Taulov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I forbindelse med at Fredericia Kommune opretter en ny mellemform for kognitivt udfordrede elever fra 3.-5. klasse, søger vi på Fjordbakkeskolen, afd. Taulov 3, medarbejdere med erfaring i - eller flair for - undervisning af elever primært med denne udfordring. Du vil blive en del af et nyopstartet team, hvor I får mulighed for, i tæt samarbejde med ledelsen, at omsætte arbejdsgruppens anbefalinger for mellemformstilbuddet og -miljøet til praksis – samt arbejde med den fortsatte udvikling af tilbuddet.

Vores forventninger til dig

  • Du er lærer- eller pædagoguddannet og fagligt velfunderet inden for det specialpædagogiske område, og du har erfaring med - og viden om elever med kognitive udfordringer eller lignende kompetencer 
  • Du arbejder struktureret og kan tilrettelægge samt dokumentere individuelle læringsforløb, der tager udgangspunkt i elevernes potentialer
  • Du kommunikerer anerkendende og kan se potentialet hos alle elever
  • Du ved, at du har ansvaret for elevernes faglige og sociale trivsel, og derfor er du en tydelig og rammesættende klasserumsleder
  • Du tager elevernes henvendelser og signaler alvorligt og arbejder systematisk med deres personlige og sociale kompetencer
  • Du har erfaring med anvendelse af test- og evalueringsmaterialer som grundlag for planlægning af læringsforløb og kan udarbejde handleplaner indeholdende målfastsættelse, procesbeskrivelser og opfølgende tiltag
  • Du har lyst til - og kender værdien af - at indgå i et tæt teamsamarbejde med både kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere 
  • Derudover trives du på en arbejdsplads med kolleger, der bliver glade for at se dig hver dag og derfor er du hjælpsom, mødestabil og bevidst om din betydning for fællesskabet. 

Hvad er LINK-klassen?
LINK-klassen er et tilbud til elever med kognitive udfordringer. I LINK-klassen skabes rammerne til at imødekomme hver enkelt elev og give dem de bedste forudsætninger for et skoleliv. Målet er, at eleverne fastholdes i fællesskaberne i almenområdet i tæt samarbejde med klasseteam, forældre og PPR.

Udover undervisningen i LINK-klassen får I også mulighed for at deltage i Co-teaching og undervisningsfælleskaber i almenregi, hvor jeres kolleger på Fjordbakkeskolen kan få glæde af jeres specialiserede viden. Arbejdet med elevgruppen handler endvidere om løbende, sammen med lærerstaben på mellemtrinnet, at vurdere i hvilket omfang den enkelte kan komme ud og deltage i almenundervisningen i stamklasserne. Der står et fint stort lokale klar, hvor I skal etablere jeres undervisnings- og læringsmiljø i tæt tilknytning til vores klasser på mellemtrinnet.

Om skolen
Fjordbakkeskolen er en velfungerende distriktsskole beliggende i den vestlige del af Fredericia Kommune bestående af afdeling Skærbæk med elever fra 0.-6. klasse og afdeling Taulov med elever fra 0.-9. klasse.

Fjordbakkeskolen har i alt 860 fantastiske elever og i alt 103 kompetente medarbejdere. Skolen er i gang med at ”gøre en god skole endnu bedre” via 6 centrale fokusområder. Alle årgange, klasser og team er en del af projektet. I indeværende år har vi særlig fokus på udviklingen af vores feedback praksis.

Der vil være mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, men du skal selvfølgelig være her, når der er fællesmøder, teammøder, fælles forberedelse og andre tilstedeværelseskrævende opgaver mm., og så er vi faktisk en skole, hvor det er godt at være. Fjordbakkeskolen har et rigtig godt kollegialt klima, og du vil føle dig velkommen.

Læs mere om Fjordbakkeskolen på www.Fjordbakkeskolen.aula.dk og følg os og vores mange spændende tiltag på vores Facebookside: Fjordbakkedistriktet – Skole, børnehave, vuggestue og dagpleje.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Line Skovsen, 2071 5789, line.skovsen@fredericia.dk 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter endvidere børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

I Fredericia Kommune organiseres arbejdet fleksibelt med et gennemsnitligt årligt undervisningstimetal på 733.

Der er tale om tre faste fuldtidsstillinger.

Tiltrædelse den 1. november 2023.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 27. september 2023 fra kl. 14.30.

Ansøgningsfrist
Søndag den 24. september 2023.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Taulov Kirkevej 35 A, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredericia.career.emply.com/ad/3-paedagogiske-medarbejdere-til-link-klasse-pa-fjordbakkeskolen-afd-taulov/ihz03u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898784

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet