BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Studiesekretær til Fredericia Gymnasium
En af vores dygtige sekretærer har fået andet arbejde. Vi søger derfor en engageret kollega med sans for det studieadministrative.
Du vil blive en vigtig del af vores administrative team. Teamet består af 5 sekretærer, som tager sig af studieadministration, løn og økonomi m.m. i tæt samarbejde med skolens ledelse. Vi er ambitiøse, fleksible, samarbejdende og fokuserede – med god plads til humor, åbenhed og en uformel omgangstone.
Dine arbejdsopgaver vil primært være at
- Elevadministration, herunder HF
- Holdoprettelser
- Eksamensplanlægning - skriftlig eksamen
- Administrativ støtte ved diverse arrangementer
- Optagelsesprøver
- Skemalægning og -justering
- Deltage i løsningen af administrationens tværgående opgaver, herunder skranke- og telefonbetjening
- SPS-arbejde
Den endelige fordeling af opgaver vil blive fastlagt i forhold til dine og de øvrige sekretærers kvalifikationer og ønsker.
Vi forventer, at du
- kan arbejde selvstændigt og i teams
- kan afslutte opgaver
- har lyst til at arbejde i et åbent kontorlandskab med daglig kontakt med mange elever og medarbejdere
- har gode IT-kundskaber - gerne kendskab til Lectio og US2000
- er systematisk og i besiddelse af god ordenssans
- er udadvendt, serviceminded og i besiddelse af godt humør
Kontoret er skolens ansigt udadtil og bruges flittigt af både elever, medarbejdere, forældre samt andre samarbejdspartnere. Det er derfor væsentligt, at du kan holde flere bolde i luften og samtidig møde det liv, der er på kontoret med smil og overskud. Vi lægger stor vægt på, at ansatte og elever møder hinanden i øjenhøjde, og skolen er præget af en munter og uformel omgangstone. Fredericia Gymnasium er en levende skole med mange aktiviteter - det mærkes også på kontoret.
Ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt er der tale om en 34 timers ansættelse. Arbejdstiden er fleksibel og du vil selv være med til at planlægge dit skema indenfor tidsrummet mellem 7.30 og 15.30. Der arbejdes 36 timer i skoleuger og afspadseres i skoleferierne.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt, vi venter dog gerne på den rette.
Ansøgning
Du kan finde mere information om skolen på www.fredericia-gym.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at rette henvendelse på mail eller telefonisk til rektor Jørgen Lassen på jl@fredericia-gym.dk / 60207502 eller vicerektor Peter Knudsen på pk@fredericia-gym.dk / 61717261
Ansøgninger sendes pr. mail til job@fredericia-gym.dk. Angiv 'Sekretær' i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er fredag den 15. september kl. 10.00. Der afholdes samtaler i uge 38.
Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia, 7592 0688
Fredericia Gymnasium er en skole med ca. 800 elever, 80 lærere og 20 teknisk-administrativt personale, herunder 5 sekretærer. Ledelsen består af rektor, vicerektor og uddannelsesledere. Det administrative personale og ledelsen sidder sammen i et åbent kontor, hvor opgaver udvikles og løses i tæt samarbejde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FREDERICIA GYMNASIUM, Nørrebrogade, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@fredericia-gym.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900395