BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i et job, hvor du bidrager til løsningen af komplekse juridiske problemstillinger med stor samfundsmæssig betydning? En hverdag med afvekslende opgaver, fx juridisk sparring med kolleger om sager, juridiske afklaringer vedrørende it-udvikling og bidrag til udkast til lovforslag? Har du stærke juridiske kompetencer og er leverancer af høj kvalitet vigtigt for dig? Så er du måske vores kommende kollega i Gældsstyrelsen.
Sammen om en vigtig opgave
Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for samfundet. Vi har brug for dig, som gerne vil indgå i et stærkt juridisk fagligt miljø i Gældsstyrelsen, hvor retssikkerhed og bevidsthed om myndighedsrollen er i centrum.
Oprettelse af et ekstra jurakontor
Som led i styrkelsen af den interne varetagelse af juridiske opgaver og et øget aktivitetsniveau på inddrivelsesområdet, opretter vi et ekstra jurakontor. Gældsstyrelsen vil herefter have to jurakontorer, der får hovedansvaret for juridiske opgaver vedrørende henholdsvis fagområdet Borgere og fagområdet Virksomheder. De to jurakontorer vil have et tæt samarbejde både i og efter etableringsfasen.
Det er tanken, at medarbejdere fra vores nuværende jurakontor, fordeles på de to kontorer, og at der løbende ansættes yderligere 10-15 jurister. Hvilket af de to jurakontorer, du bliver placeret i, vil afhænge af dine kvalifikationer og kompetencer.
Jurakontorerne i Gældsstyrelsen – din nye arbejdsplads
Vi er lige nu 14 fantastiske kollegaer på kontoret, og forventer tilgang af endnu flere. Vi arbejder i teams med faglig specialisering indenfor ansvarsområderne: personskyldnere, insolvensbehandling, fogeder og fordringshavere. Vi vægter samarbejde og sparring højt, både i teamet og på kontoret.
Vi har fokus på grundighed, høj faglighed og kvalitet i vores leverancer. Når du har løst en konkret opgave, vil du få grundig sparring og feedback fra dine nærmeste kollegaer. På den måde sikrer vi i fællesskab, at leverancerne fra Jurakontoret lever op til de høje forventninger, der er til os.
Vores opgaver er kendetegnet ved spændende juridiske udfordringer og høj kompleksitet, så du får gode muligheder for at udvikle din faglighed hos os. Du får også rig mulighed for at bidrage til at finde løsninger på de udfordringer, der kan opstå i spændingsfeltet mellem jura og it.
Din nye rolle og dine nye opgaver
Vi søger nye kollegaer til alle vores faglige ansvarsområder. Fælles for dem er, at du får en helt central rolle med at bidrage til at levere juridisk støtte til Gældsstyrelsens inddrivelsesopgaver, og du vil være med til at sikre en inddrivelse med fokus på, ensartethed og kvalificeret sagsbehandling samt retssikkerhed.
Det vægtes højt, at du har stærke juridiske kompetencer og kan videreformidle juridiske svar på en struktureret, velbegrundet og forståelig måde.
Dine opgaver vil bl.a. indebære:
- Udarbejdelse af juridiske svar og notater.
- Juridisk sparring og rådgivning til andre kontorer og direktionen i Gældsstyrelsen på inddrivelsesfaglige og strategiske problemstillinger.
- Lovforberedende arbejde, både i forbindelse med lovhøringer og forberedelse af Gældsstyrelsens lovgivningsønsker, herunder identificering af behov for regelforenklinger.
- Besvarelser af bestillinger fra Skatteministeriets departement, fx bidrag til spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg og redegørelser.
- Ajourføring af Den juridiske vejledning (der indeholder Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis).
For at få succes med opgaverne og jobbet hos os, er det afgørende, at du kan samarbejde og skabe gode relationer. I Gældsstyrelsen samarbejder vi nemlig meget på tværs og du får en bred kontaktflade med kolleger og direktion i hele Gældsstyrelsen, i andre styrelser i Skatteforvaltningen samt med eksterne interessenter som fx advokater.
Din baggrund
Hvis du har en juridisk uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., eller hvis du har en anden relevant uddannelse og/eller erfaring med inddrivelsesområdet, vil du være en oplagt kandidat til at søge stillingen.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til generel forvaltningsret. Gældsstyrelsen er en offentlig myndighed og forvaltningsretten er en integreret del af vores virke, som altid skal indtænkes i vores leverancer.
Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til den lovgivning og de retsområder, der er relevant for inddrivelsesområdet. Det kan fx være gældsinddrivelsesloven, konkursloven, retsplejelovens regler om udlæg, renteloven og forældelsesloven.
Erfaring med reglerne er dog ikke en forudsætning, og du kan som nyuddannet sagtens komme i betragtning til jobbet. Det væsentligste er, at du ønsker at specialisere dig inden for vores faglige områder, og at du har mod på et job med en stejl læringskurve.
Du kan se frem til faglig udvikling og godt fællesskab
Du får et job med mulighed for ansvar og faglig udvikling gennem de mange spændende, juridiske opgaver kontoret løser. Derudover får du mulighed for at komme tæt på lovgivningsarbejdet og fastlægge fortolkningen heraf.
I kontoret har vi en uformel omgangstone, hvor vi finder humoren i hverdagen. Vi markerer hinandens fødselsdage, fejrer de små og store succeser og der er altid plads til at høre om weekendens oplevelser over frokosten.
Vi lægger stor vægt på, at du matcher Gældsstyrelsens DNA. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi er en arbejdsplads, hvor vi løfter sammen og understøtter hinanden – både i jurakontorets teams og på tværs af Gældsstyrelsen.
Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer samt relevant dokumentation senest den 8. september 2023 via linket ”Søg stillingen”.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lene Rytter på telefon 72 38 73 44 eller via e-mail: Lene.Rytter@gaeldst.dk. Lene Rytter er retur fra ferie den 8. august, hvorefter hun kan besvare dine spørgsmål
Vi forventer at afholde samtalerne løbende med forventet ansættelse 1. november 2023 eller snarest herefter.
Du skal være opmærksom på, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Du vil skulle opgive mindst to referencer, ligesom der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest og foretaget restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil foreløbigt være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart. Det vil dog være muligt at aftale arbejdssted på en af Gældsstyrelsens øvrige lokationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26, Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171006&DepartmentId=9412&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889203