Erfarne projektledere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at præge udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse? Og motiveres du af at koordinere, drive og styre strategiinitiativer og samtidig skabe værdiskabende relationer? Så er rollen som projektleder I Gældsstyrelsen måske noget for dig.

Sammen om en vigtig opgave
I Gældsstyrelsen har vi ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning, og hvor du sammen med kompetente medarbejdere og ledere kan bidrage til at opretholde retssikkerheden og den danske velfærdsmodel. Vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers omstændigheder.

Fokus på fremdrift, kvalitet og styring
Du bliver en del af fagområdet Dataforbedring og kvalitet i Gældsstyrelsen, som er ansvarlig for at eksekvere den langsigtede plan for oprydning af fejlramte gældsposter.

Fagområdets ansvarsområder spænder bredt over bl.a. strategisk og taktisk styring af forskellige inddrivelsesindsatser, prioritering af it udviklingsbehov, kvalitetssikring, ministerbetjening, revisionsansvar samt proces- og produktionsstyringsansvar.

Vi arbejder med flere forskellige inddrivelsesindsatser, der alle er i tråd med den langsigtede plan for oprydningen af de fejlramte gældsposter, herunder bl.a. en fokuseret og effektiv manuel oprydningsindsats samt en effektivisering af den løbende gældspleje.

Som projektleder i fagområdet skal du sikre fremdrift og kvalitet i projekter, der udspringer fra oprydningsindsatsen og sikre, at interessenter identificeres og inddrages. Det betyder, at du skal løse opgaver indenfor fx udlandsområdet eller være med til at koordinere indsatser på tværs af Gældsstyrelsens fagområder.

Du kommer derfor til at spille en central rolle i forhold til at præge udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse.

Som projektleder vil du blandt andet beskæftige dig med at:

  • Koordinere, drive og styre oprydningsinitiativer og udviklingsprocesser samt bistå med procesunderstøttelse på tværs af fagområdet og de øvrige fagområder, herunder udarbejde projektplaner, porteføljestyring, risikostyring og afrapportering
  • Facilitere møder og workshops på tværs af fagområdet
  • Samarbejde tæt med alle interessenter, herunder de øvrige styringskontorer, fagområdet samt de øvrige fagområder
  • Udarbejde beslutningsoplæg, som understøtter ledelsen i prioritering og tilpasninger af oprydningsindsatsen
  • Udarbejde besvarelser indenfor de projekter, som du koordinerer, til fx departementet, Rigsrevisionen samt lignende samarbejdspartnere
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt. Det er derfor vigtigt, at du trives i en koordinerende rolle, hvor du har tæt kontakt til mange kolleger, og hvor vi leverer produkter i en høj kadence medfokus på at sikre de bedste leverancer.

Erfaren projektleder
Du har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis cand.scient.pol., cand.oecon., cand.merc. eller lignende, evt. gerne suppleret med en certificering som fx IPMA, PRINCE2 eller SAFe. Du kan også komme med en helt anden uddannelsesbaggrund, hvor du har oparbejdet tilsvarende kvalifikationer.

Derudover har du erfaring fra en lignende projektlederrolle, hvor du har opnået gode resultater, og hvor du er vant til at specialisere dig i en forretning og bruge dine projektlederkompetencer.

For at trives og få succes i stillingen, er det vigtigt, at du er engageret, løsningsorienteret, og at du naturligt tager ansvar for dine opgaver. Det går af og til stærkt, og du skal derfor være god til at prioritere og planlægge din tid og dine opgaver.

I kraft af din funktion får du en bred kontakt- og samarbejdsflade med Gældsstyrelsens ledelse, sagsbehandlere og faglige eksperter. Det er derfor afgørende, at du kan skabe gode relationer. Tilsvarende er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og har en god strategisk og forretningsmæssig forståelse.

Du må også gerne være kendt for at have politisk flair, hvor du formår at formidle komplekse sager i et let og forståeligt sprog – vi anvender principperne i Slotsholmmetoden.

Det betyder også, at du forstår og trives med vilkårene og beslutningsprocesserne i en politisk styret organisation.

Tilmed er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab med gældsinddrivelse.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
I Gældsstyrelsen arbejder vi tæt sammen, så du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vores kultur er båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold.

Atmosfæren er uformel, og vi sætter stor pris på sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes.

Vi sørger for, at du vil få en velstruktureret og grundig onboarding, hvor du i opstartsfasen vil arbejde tæt sammen med en erfaren kollega.

Vi har fleksible arbejdstider og en stilling i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 25. juli 2023.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Ole Nørgaard Olesen på telefon 72 38 87 07.

1. samtaler afholdes i uge 31.

Der kan indgå en 2. samtale samt en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, som er planlagt i uge 33.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. ​Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2023 eller efter nærmere aftale.

Din arbejdsplads bliver Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170419&DepartmentId=9412&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet