Erfaren projektleder til vækstende anlægsafdeling hos Forstas

dato

Vær med til at skabe stærke anlægsprojekter og forme Forstas' anlægsafdeling

Har du erfaring med anlægsprojekter inden for jord, kloak, belægning, asfalt, kabler, forsyning eller bane? Motiveres du af at skabe resultater gennem dygtige medarbejdere, stærke kunderelationer og professionel projektledelse? Og har du lyst til at være med til at sætte retningen for en anlægsafdeling i udvikling?

Så kan du være den helt rette i rollen som projektleder til vores anlægsafdeling i Forstas.

Vi oplever vækst og søger derfor en erfaren projektleder, der kan være med til at sikre den fortsatte udvikling af vores anlægsforretning gennem professionel projektstyring og stærkt samarbejde.

Bindeled mellem projekter, produktion og samarbejdspartnere

Din dagligdag vil bestå af ledelse og styring af anlægsprojekter fra opstart til aflevering, og som projektleder har du ansvaret for at sikre sammenhæng mellem planlægning, økonomi og produktion.

Du understøtter formanden, entrepriselederen og de udførende medarbejdere på pladsen for at skabe de bedste rammer for, at projekterne gennemføres sikkert, effektivt og med høj kvalitet.

Du får bl.a. ansvar for:

  • Planlægning og styring af anlægsprojekter – fra kontrakt til aflevering
  • Projektøkonomi, budgetopfølgning og løbende økonomistyring
  • Tidsplanlægning og opfølgning på fremdrift
  • Sparring og understøttelse af formænd og de udførende medarbejdere
  • Koordinering med underentreprenører, leverandører og øvrige samarbejdspartnere
  • Kontraktstyring og håndtering af ekstraarbejder
  • Kvalitetssikring, dokumentation og myndighedskrav
  • Opfølgning på arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Dialog med kunder, rådgivere og bygherrer
  • Fakturering, stadeopgørelser og økonomisk rapportering

Samtidig kan du være med til at sammensætte og opbygge dit eget produktionshold med entrepriseledelse, formænd og udførende medarbejdere. For den rette profil er der således en unik mulighed for at sætte sit eget præg på både organisationen og måden, vi arbejder på – ligesom ansættelsen naturligt vil lede til mere ansvar i afdelingen, evetuelt som projektchef.

Hvem er du?

Du er struktureret, samarbejdsorienteret og trives i en hverdag med stor variation og mange kontaktflader.

Vi forestiller os, at du;

  • Som minimum har +7 års erfaring fra anlægsbranchen og har arbejdet med anlægsprojekter inden for eksempelvis jord og kloak, vej og belægning, asfalt, kabel og fiber, forsyning, bane og infrastruktur eller klimatilpasnings- og regnvandsprojekter
  • Kommer fra en stilling som projektleder, entrepriseleder eller tilsvarende og har erfaring med projektstyring, økonomi, planlægning og kontraktforhold
  • Har erfaring med projekter for offentlige bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner, forsyningsselskaber eller Forsvaret

Vi lægger vægt på, at du;

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Er fagligt stærk og løsningsorienteret
  • Kan skabe overblik og holde retningen i projekterne inden for tidsrammen
  • Kommunikerer tydeligt, professionelt og i øjenhøjde
  • Er god til at samarbejde med både kunder, formænd og kollegaer
  • Har fokus på kvalitet, sikkerhed og økonomi
  • Naturligt bidrager positivt til samarbejdet og den gode kultur

Anlæg i Forstas er en velkørende afdeling i udvikling med dygtige, erfarne folk, moderne maskinel samt gode samarbejdspartnere og kunder.

Vi arbejder primært for større offentlige bygherrer og udfører en bred vifte af anlægsprojekter med projekter i størrelsen 5-35 mio. kr. Projekterne spænder over både traditionelle og komplekse anlægsopgaver, hvor vi bidrager med stærke kompetencer inden for planlægning, koordinering og udførelse.

Vi arbejder med bla. vejprojekter, krydsombygninger, vejudvidelser, støjskærmsprojekter, etablering og renovering af regnvandsbassiner, perronombygninger, Trinbræt, dæmningsskred, perronfornyelser, naturgenopretning, grøfteoprensninger, fiber- og kabelprojekter, ladestandere, ladeparker og meget mere.

Vær med til at sætte retningen for anlægsafdelingen

Forstas er en virksomhed i vækst. Vi har et stærkt fundament, dygtige medarbejdere og en solid kundeportefølje, men vi har samtidig ambitioner om at vokse yderligere inden for anlægsområdet. Derfor søger vi en profil, som tager ejerskab og har lyst til at bidrage med erfaring, idéer og initiativ.

Hos os er der korte beslutningsveje, og gode forslag bliver omsat til handling. Du får mulighed for at påvirke både organisering, arbejdsmetoder og den fremtidige udvikling af afdelingen.

Det kan du forvente af os

Hos Forstas bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Spændende og varierede anlægsprojekter
  • Stor indflydelse på dine egne projekter
  • Tæt samarbejde med erfarne formænd og kolleger
  • Professionel støtte inden for HR, arbejdsmiljø, kvalitet og økonomi
  • Moderne IT-systemer og digitale værktøjer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En kultur præget af tillid, ansvarlighed og samarbejde
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Vi er landsdækkende og udfører anlægsprojekter i hele Danmark. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet vores kontor i enten Fredericia, Aarhus eller Odense.

Har vi vakt din interesse?

Så kontakt os for en uforpligtende dialog. Send gerne dit CV, hvorefter vi kan mødes til en kop kaffe og en indledende snak om mulighederne.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdechef for Anlæg, Casper Ohm, på 40 99 27 80.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Hvem er Forstas?

Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed med hovedkontor i Fredericia samt afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.

Vi er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring. Hos os får du en hverdag med ansvar, en høj grad af frihed og kort vej fra beslutning til handling – og hvor åbenhed, dialog og samarbejde er grundlaget for alt, vi gør.

Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, hvad de bidrager med samt føler sig som en del af både opgaven og holdet. Det skaber ikke bare bedre løsninger, men også højere arbejdsglæde og et stærkt sammenhold. Vi har plads til humor, forskellighed og gode relationer – både i og uden for arbejdstiden – hvad enten det er på kurser, til et firmaarrangement eller over en grillpølse i hallen en fredag eftermiddag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forstas A/S, Prins Georgs Kvarter, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9e1f3762-bacd-49c1-a98a-412a5ed1e5d0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler