BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye socialrådgiverkollega til Psykiatrisk Afdeling, Middelfart?
I forbindelse med Projekt Medicinreducerende Afsnit, er der sket intern rokering i socialrådgivergruppen. Vi søger derfor to nye kolleger. Begge stillinger er på 37 timer ugentligt. Den faste stilling er med ansættelse i en delt funktion mellem vores almene afsnit P1 og vores Lokalpsykiatri. Desuden opslås der et vikariat på 1 år og 9 måneder, sandsynligvis på et af vores retspsykiatriske afsnit. Begge stillingerne ønskes besat pr. 1. juli 2023.
Psykiatrisk Afdeling Middelfart består af 6 retspsykiatriske afsnit samt en retspsykiatrisk distriktspsykiatri, med optag fra hele Region Syddanmark. Derudover har afdelingen, et almenpsykiatrisk afsnit og en lokalpsykiatri med optag fra Middelfart og Assens kommune. Psykiatrisk Afdeling i Middelfart er en mangfoldig arbejdsplads, hvor mange forskellige faggrupper arbejder tværfagligt samt tværsektorielt sammen med og om patienten.
Socialrådgivernes kerneopgaver i afdelingen består i at varetage patientens forskellige socialpsykiatriske problemstillinger eksempelvis inden for forsørgelse, bolig, beskæftigelse, etablering af støtteforanstaltninger m.m. Dette foregår blandt andet i tæt samarbejde med afsnittenes og lokalpsykiatriens øvrige faggrupper, forvaltningerne i kommunalt regi, anklagemyndighed og kriminalforsorgen. Ligeledes er det socialrådgiverens opgave at byde ind med og koordinerer den socialfaglige indsats omkring patienten, således at der sikres højt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt glidende overgange til primær sektoren. Derudover varetager alle de socialrådgiverne, der arbejder på de retspsykiatriske afsnit for indeværende, den opgave, der omhandler at indhente oplysninger fra andre instanser, i forbindelse med udarbejdelse af mentalerklæringer til domstolene.
Vi søger og ser på følgende kompetencer ved vores kommende socialrådgiverkolleger:
- Erfaring med psykiatrien og målgruppen – herunder erfaring med relevant lovgivning
- Gerne kendskab til Psykiatrisk Afdeling, Middelfart, både almen og retspsykiatri.
- Erfaring med kommunale instanser, samt tværfagligt og tværsektoriel indsats
- Erfaring med det retslige system samt kriminalforsorgen
- Evner til at fungere i en rådgivende konsulentfunktion uden beslutningskompetence
- Ønsker og søger det gode samarbejde – men også står fast på beslutninger
- Er stabil, fleksibel, rummelig og god til relations dannelse
- Trives i en omskiftelig hverdag med skiftende arbejdsopgaver, funktioner og områder
- Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar samt sætte sin faglighed i spil og prioriterer i opgavernes vigtighed, når dette er nødvendigt
- Gode evner inden for kommunikation og formidling (såvel mundtlig som skriftligt)
- Supervision, monofaglige møder samt faglig sparring
- Løbende temadage for socialrådgivergruppen
- Gode kollegaer og god introduktion
- Et højt fagligt og udviklende miljø med vægt på engagement og lyst i arbejdet med mennesker med psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med forskellige faggrupper
- Et spændende og afvekslende job
Har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Charlotte Vestergaard Pedersen på tlf. 21 15 36 08 eller socialrådgiver og TR Ina Skovsbo på tlf. 99 44 84 26.
Du bedes i din ansøgning tilkendegive hvilken af de to stillinger der har din interesse.
Vi skal have din ansøgning senest d. 15. juni 2023.
Ansættelsessamtaler afholdelse 22. juni 2023 om formiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Psykiatrien i Region Syddanmarkt, Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225606&DepartmentId=7077&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846509