BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fagligt stærke medarbejdere der næres af samværet med børnene søges til daginstitutionen Spiren.
Så Tør du være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene?
Er du nærværende og bevidst om at have fokus på børnene?
Holder du af leg og er klar til at finde dit eget legebarn frem?
Kan du lide at være fysisk aktiv og inddrage naturen i dit pædagogisk arbejde?
Værdsætter du faglige dialoger og refleksion sammen med dine kollegaer?
Så er vi meget interesseret i en ansøgning fra dig.
Vi søger medarbejdere til Spiren, da vi lige nu er en institution i rivende udvikling med øget tilgang af børn. Stillingerne er i vores børnehave. Men man bliver som udgangspunkt ansat i huset.
Vi er et dagtilbud der arbejder med special pædagogik i det almene felt. Vi søger medarbejdere, som både brænder for almen og special pædagogik og har lyst til at understøtte børn med særlige behov ind i det almene læringsmiljø.
Så er du en velfunderet pædagog, som brænder for at gøre en forskel for børnene og ønsker at bidrage til, at skabe nærvær og udviklende læringsmiljøer for børnene, så er jobbet måske noget for dig.
Hvem er vi
- Vi ligger i et lille lokalmiljø omkring Taulov gamle bydel. Mange af vores børn kommer fra området omkring os
- Et hus hvor vi har fokus på faglig udvikling og godt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads med 100 skønne børn, hvor forskellighed er en styrke
- Engagerede og faglige nysgerrige kollegaer
- Et hus hvor tiden ikke ”står stille”
- Et hus hvor vi vægter høj faglighed hos den enkelte.
- Et hus som er i gang med at implementere arbejdet med dokumentation og evaluering.
Din faglige og personlige profil
- Du brænder for arbejdet med børn og holder af at være nysgerrig sammen med dem
- Du kan arbejde med aktiviteter både ude og inde og er ikke bange for at eksperimentere, blive beskidt og lugte af bål
- Du har et “drive” for nærværende og anerkendende pædagogisk
- Du er god til at lege og være i børnehøjde
- Du vægter den gode dialog og samarbejde med forældre og kollegaer meget højt
- Du har gode samarbejdsevner og kan skifte fokus når der er brug for det
- Du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og kan bevare overblikket, når det går stærkt
- Du har humoristisk sans.
Du skal systematisk og målrette kunne planlægge, udføre og evaluer dit pædagogiske arbejde med udgangspunkt i børnegruppen. Du skal kunne tage lederskab på børnegruppen. Du skal kunne arbejde med tværfaglige indsatser og beskrive et barns udfordringer og tilhørende handleplaner digitalt. Har du kendskab til KRAP vil det være et plus.
Hvad kan vi tilbyde
Du får mulighed for at arbejde sammen med en meget faglig bevidst personalegruppe, hvor der er plads til nye ideer og tanker.
Du får mulighed for at arbejde med en flok nysgerrige og eksperimenterende børn og en dejlig forældregruppe.
Vil du vide mere
Kontakt Pædagogisk leder i Spiren Lone Vallentin Mønster, 5084 5741 eller mail: lone.moenster@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om tre stillinger en pædagog, en pædagogisk assistent samt en pædagog i et barselsvikariat. Vi kan tilbyde mellem 32 til 37 timer. Vi tilpasser det efter dit ønske.
Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi inviterer løbende til samtale til den 24. og 27. november 2023.
Ansøgningsfrist
22. november 2023.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Jacob Hansens Vej 5 A, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937494