Dygtig mellemtrinslærer søges til barselsvikariat med fokus på kreativ undervisning og stærkt teamsamarbejde

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


På Smidstrup-Skærup Skole søger vi en motiveret og dygtig lærer der kan undervise på mellemtrinnet i matematik, engelsk, håndværk og design samt billedkunst i et længerevarende barselsvikariat
 Om jobbet
Barselsvikariatet består af undervisning i matematik, engelsk, håndværk og design samt billedkunst, centeret omkring 4. og 5. årgang. Derudover er der timer som co-teacher med samme elevgruppe.

Som en del af klasseteamet på 5. årgang er du med til at løfte ansvaret for elevernes trivsel og et godt skole-hjem-samarbejde for klassen. Der er i øvrigt et veludbygget teamsamarbejde på hele mellemtrinnet, med mulighed for sparring og samarbejde omkring opgaverne.
 Om os
Smidstrup-Skærup Skole har 245 elever fordelt på 0.-9. årgang og er opdelt i tre afdelinger: Indskoling: 0.-2. årgang, mellemtrin 3.-6. årgang og udskolingen 7.-9. årgang samt en SFO med 100 børn. Vi har til huse i en flot stor skole med gode faciliteter og masser af uderum.
 

  • Vores bærende værdier er ansvar, respekt og omsorg.
  • Vi arbejder ud fra det enkelte barns forudsætninger og kompetencer gennem fællesskabende pædagogik, læring og dannelse.
  • Vi prioriterer elevernes trivsel og faglige progression højt.
  • Vi lykkes med kerneopgaven gennem et stærkt og forpligtende samarbejde mellem lærerne og pædagogerne
  • Vores teamsamarbejde sker i rammerne af professionelle læringsfællesskaber med hver sin teamkoordinator.
 Vi tilbyder dig
  • En udviklingsorienteret skole og en arbejdsplads der bygger på dialog.
  • En skole med et tæt fagligt samarbejde mellem kolleger.
  • En ledelse der er tæt på medarbejderne og prioriterer deres trivsel højt.
  • En arbejdsplads hvor vi har en fri og humoristisk tilgang til hverdagen, og hvor vi alle hjælper hinanden på kryds og tværs.
  • En engageret, positiv og aktiv forældrekreds i et aktivt lokalsamfund.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er et længerevarende barselsvikariat med tiltrædelse hurtigst muligt.
 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag den 22. november 2024. Send gerne din ansøgning med det samme, for vi holder løbende samtaler.
 Har du lyst til at vide mere?
Vil du vide mere om skolen og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Martin Bredthauer på tlf. 6130 4220 eller på mail mbhau@vejle.dk.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7be9b41f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Tiufkærvej, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143376

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet