BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du struktureret og analytisk? Har du blik for de mindste detaljer og kan du finde løsninger på det komplekse? Så er det dig vi søger til Gældsstyrelsen i Middelfart.
Vi hjælper danskerne med deres gæld - både dem med penge til gode, og dem som har gæld til det offentlige. Det er en vigtig samfundsopgave, som kræver høj faglighed og stor forståelse for menneskers omstændigheder.
Lige nu søger vi kollegaer, der kan sikre effektiv sagsbehandling i en enhed, hvor vi arbejder med komplekse sager, der er markeret som myndigheds- eller task force-opgaver. Du vil opleve, at opgaverne sjældent er ens i opbygning eller sammensætning, og derfor kræver tålmodighed og analytisk tilgang at komme igennem; men der kan også være opgaver - eller dele af opgaven – hvor det er vigtigt, at du følger en vejledning. Du skal derfor kunne navigere mellem den selvstændige og den mere dikterede tilgang til sagsbehandlingen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Dybdegående og kompleks sagsbehandling, som kan indebære kontakt til skyldnere eller eksterne samarbejdspartnere
- Identificering af problematikker - og evt. udarbejdelse af vejledninger
Der er mange veje ind i jobbet
Du kan fx være uddannet inden for jura, økonomi eller offentlig forvaltning. Du kan ligeledes være uddannet revisorassistent eller inden for dataanalyse. Du kan også igennem din hidtidige erhvervserfaring have oparbejdet gode forudsætninger for at arbejde med de beskrevne arbejdsopgaver.
Det vigtigste er dog, at:
- Du har stor talforståelse og motiveres af analysearbejde
- Du er nysgerrig helt ned i detaljen og kan identificere eventuelle problematikker
- Du kan overskue komplekse regelsæt, og har tålmodighed til at håndtere komplekse sager, hvor der ikke altid er en vejledning at læne sig på ad
- Du hurtigt kan sætte dig ind i forskellige IT-systemer
- Du kan omsætte identificerede problematikker til best practice/vejledninger
- Du trives med at tage ordet og undervise kollegaer i best practice/vejledninger
- Du har viden om processuelle regler, forvaltningsloven og offentlighedsloven samt kan læse og forstå juridiske vejledninger
Som nyansat vil du opleve, at læringskurven er stejl. Men vi sørger for at klæde dig godt på til at løse dine opgaver. Du vil således gennemgå et onboarding-forløb, hvor du bliver introduceret til Gældsstyrelsen, og får en grundig undervisning i den gældende lovgivning.
Gældsstyrelsen tilbyder derudover:
- Gode arbejdsvilkår og fleksibel arbejdstilrettelæggelse med respekt for opgaveløsningen
- Opgaver med stort ansvar
- Et godt fagligt og socialt miljø, hvor vi rummer hinandens forskelligheder
- Gode udviklingsmuligheder
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv i jobbet, så send os din motiverede ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 05. juli 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest den 11. juli 2023. Tiltrædelse 1. september 2023 eller efter aftale.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Birgitte Lund Niekrenz på tlf. 72 37 63 57.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige samt referencer og straffeattest.
Arbejdsstedet vil være Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart. Ansættelsen sker pr. 1. september 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 103, Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170152&DepartmentId=9412&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857186