BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Krogårdens Børnehus er et mindre integreret dagtilbud i hjertet af Smidstrup. Vores overordnet faglige profil udtrykker en hverdag, der bærer præg af arbejde på tværs i huset, stærke fællesskaber og mindre gruppeopdelinger. Fordelen ved vores børnehus er, at vi har kendskab til børn og forældre på tværs af grupperne, hvilket skaber en familiær kultur. At være barn i Krogårdens Børnehus skal være en god oplevelse!
Om jobbet
Vi søger en dedikeret og engageret souschef til vores børnehus. Som souschef vil du have en central rolle i at støtte daginstitutionens leder med at udvikle og sikre høj kvalitet i vores pædagogiske arbejde samt styrke en tryg og lærerig hverdag for børnene. Du vil indgå i et tæt samarbejde med leder og dine timer vil være fordelt på både børne- og ledelsestid. Da Krogården består af mange nye medarbejdere og kommer fra en tid med større udskiftning i personalegruppen. søger vi en souschef der motiveres af at være med til at bygge videre på det strukturelle og nye pædagogiske fundament, vi er ved at udvikle. Man skal motiveres og have lysten til at have børnetid på alle stuer så man kan være med til at implementere tiltag på ledelsesniveau ud på stuerne.
Arbejdsopgaver:
- Medvirke i planlægning og ledelse af dagligdagen
- Sikre overholdelse af pædagogiske retningslinjer og lovgivning
- Vejlede og støtte det pædagogiske personale
- Bidrage til udvikling og implementering af pædagogiske tiltag
- Deltage i samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere
- Varetage ledelsesmæssige opgaver i lederens fravær
- Ledelse af børne- og voksengrupper
- Indgå i arbejdsplanen på stuerne.
Kvalifikationer:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Erfaring med pædagogisk arbejde i daginstitution
- God forståelse for lovgivning og kvalitetsstandarder på området
- Evne til at skabe trivsel og udvikling for børnene
- Fagligt velfunderet og reflekterende
- Kan give personalet faglig sparring
Krogårdens Børnehus er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Vejle kommune. Det betyder, at der er tilsvarende normering, uddannelsestilbud m.m. som de kommunale dagtilbud. Hos os er der gode fysiske rammer både indenfor og udenfor der giver fine muligheder for udviklende læringsmiljøer. Børnene er opdelt i en vuggestuegruppe med børn fra 0- 2 år og 2 børnehavegrupper med børn fra 3 år og frem til skolestart. Vi har dage hvor vi arbejder på tværs af stuerne, både for at tilgodese børnenes generelle aldersmæssige udviklingstrin, differencerede udviklingsbehov samt for at sikre gode overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skolestart.
Vi er en arbejdsplads hvor alle er deltagende i husets aktiviteter, opgaver og gøremål med en gensidig forventning om at være fleksible i vores mødetider og villige til at give en ekstra hånd, når der er brug for det.
Vi tilbyder dig
- En varieret og udfordrende arbejdsdag
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Gode kolleger og et støttende arbejdsmiljø
- Stor indflydelse på egen og fælles hverdag
- Udøve faglig ledelse tæt på
I øjeblikket er vi i gang med at skabe en ny pædagogisk retning og implementere ny gruppe- og hverdags struktur, hvilket giver mulighed for at deltage på et tidligt stadie i processen. Du får ligeledes mulighed for at hjælpe med at udvikle på vores læringsmiljøer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og lokal løn. Ugentligt timetal er på 37 timer. Tiltrædelse 1. oktober 2024.
Ansøgningsfrist
16 august 2024 og der vil blive afholdt samtaler mandag 26 august 2024
Har du lyst til at vide mere?
Vil du gerne vide mere, kan du kontakte Krogårdens Børnehus på tlf.: 76 81 98 20
Der kan også rettes henvendelse direkte til leder Kim Vejsnæs Stark på e-mail: kivst@vejle.dk eller på tlf.: 20 61 92 84
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1c3cf1d2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Klattrupvej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087268