BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger fire børne- og ungerådgivere, til vores Modtagelse og Indsatsgruppe med specialisering i børne- og ungehandicap. Der er tale om to opnormeringer som følge af Barnets Lov samt to barselsvikariater.
Familieafdelingens kerneopgave er at bidrage til at skabe positiv forandring og udvikling for de børn og unge, som for en periode er i vores faglige hænder. Vores primære arbejdsopgaver er med afsæt i Barnets Lov, hvor vi skal vænne os til nye arbejdsgange i sagsforløbet.
I Familieafdelingen er vi i alt 45 rådgivere, en leder, fire teamledere og en faglig konsulent.
Om os
Med afsæt i Barnets Lov, som netop er trådt i kraft, er Familieafdelingen midt i en omorganisering. Familieafdelingen er inddelt i tre grupper – en modtagelse, en indsatsgruppe og en anbringelsesgruppe. I alle grupper er der børne- ungerådgivere med specialisering ift. sårbare gravide, børn til 6. klassetrin, unge fra 7. klassetrin til det 18./23. år samt børne- og ungehandicap.
Modtagelsen foretager screening af alle underretninger, ansøgninger og henvendelser om støtte, jf. Barnets lov § 18. Her udarbejdes også afdækninger, jf. Barnets lov § 19. De fleste afdækninger vil dog blive udarbejdet i indsatsgruppen. Her udarbejdes også børnefaglige undersøgelser, jf. Barnets lov § 20, i de mere komplekse situationer og ved mistanke om overgreb. I indsatsgruppen varetages også afdækning ift. hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier, jf. Barnets lov kapitel 8. Anbringelsesgruppen udarbejder børnefaglige undersøgelser, jf. Barnets lov § 20, når der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung.
Både indsatsgruppen og anbringelsesgruppen varetager iværksættelse af og opfølgning på hhv. støttende indsatser, jf. Barnets lov § 32 henholdsvis anbringelser, jf. Barnets lov § 46 og § 47.
Vi tror på, at reel inddragelse af barnet, den unge og forældre skaber ejerskab og motivation for forandring. Vi er overbeviste om, at det resulterer i mere langvarige og holdbare indsatser, når det private netværk og de professionelle støtter hinanden i indsatsen for barnet. Derfor arbejder vi med inddragende netværksmøder og familierådslagninger, og vi er i fuld gang med at implementere disse som et gennemgående arbejdsredskab.
Om dig
Vi søger dig, der møder ind med en positiv attitude og solid faglighed. Med afsæt i barnets/den unges netværk forventer vi, at du finder løsninger baseret på de relationer, der er tættest på barnet/den unge.
Vi lægger i særlig grad vægt på, at du
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- har erfaring med myndighedsarbejde, gerne inden for børne- og ungeområdet
- arbejder med høj grad af inddragelse af barnets/den unges private og professionelle netværk, og har en anerkendende tilgang til borgere og kolleger
- tager del i ansvaret for at opretholde et højt fagligt niveau ved at anvende gældende lovgivning, vejledninger samt inddrage relevant faglig viden og teori i dit arbejde
- arbejder systematisk og helhedsorienteret, og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- har erfaring med at arbejde i DUBU og med ICS som din faglige forståelsesramme.
Vi tilbyder
- En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver
- Gode, dygtige og engagerede kolleger
- Oplæring og træning i inddragende metoder f.eks. inddragende netværksmøder og familierådslagninger
- Oplæring i interne arbejdsgange og mentorordning
- Tæt ledelse, der tager del i ansvaret og vejleder
- Fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejde.
Vil du vide mere
Kontakt teamleder Louise Guldberg Vindeløv, 2243 1275 eller leder af Familieafdelingen, Mette Beck Frost, 6192 9293. Send evt. en SMS, og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. Straffeattest skal forevises ved ansættelse.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om to faste fuldtidsstillinger og to barselsvikariater på fuld tid.
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. april 2024.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 7. februar 2024.
Ansøgningsfrist
1. februar 2024.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Gothersgade 20 B, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975391