Bliv vagthavende servicemanager i CIS operationscenter hos Forsvaret i Fredericia

dato

Vagthavende servicemanager/OS til CIS Operationscenter Om os 3 CISOPSBTN indgår i Føringsstøtteregimentet i Fredericia. Bataljonen indeholder en driftsdel, hvorfra vi giver ”rygstøtte” til de tre andre bataljoner i regimentet samt står for al den kommunikation og de informationssystemer, som skal være til rådighed mellem indsatte enheder og Danmark, og som enhederne bruger operativt.

Communication and Information System Operationscenter (CISOC) er teknisk involveret i driften af mange operative netværksløsninger til støtte for Forsvarets øvelser, operationer og missioner. Vi støtter både nationalt og internationalt.

CISOC består af et ledelseselement, et serverelement, et netværkselement og et CIS-materielelement, der samarbejder for at yde den bedst mulige service til brugerne.

Der arbejdes ofte autonomt med specielle opgaver og arbejdstempoet kan være højt for at kunne være klar inden brugerne starter aktiviteter eller hvis der opstår problemer på de operative net. Arbejdet vil derfor være afvekslende og til tider uforudsigeligt.

Om stillingen Som vagthavende service manager indgår du i ledelseselementet og vil du være den første kontakt enhederne eller brugerne får til CISOC, når de har problemer. Når brugerne henvender sig til CISOC vil det være den vagthavende service manager, der vurderer hvorledes CISOC ressourcer indsættes bedst muligt for at løse problemet. Stillingen er derfor omdrejningspunktet for meget af det arbejde, der foregår i CISOC.

Der er tre service managere i CISOC, som deles om opgaven, og du har som vagthavende service manager periodisk tilkaldevagter.

Når du ikke er indsat som service manager, vil du indgå i planlægning og drift af missioner og øvelser, sammen med resten af service management elementet.

Du må også forvente at skulle undervise det IT-personel, der skal udsendes i mission, således der er en fælles forståelse for, hvilken støtte de vil kunne få ved CISOC under deres udsendelse. Du vil i forbindelse med den missionsforberedende orientering og certificering også skulle virke som mentor og kontrollant for IT-personellet.

I stillingen kan indgå rejseaktivitet samt deltagelse i arbejdshold til missionsområderne.

Om dig Du skaber gode relationer og forstår at et positivt samarbejde er nøglen til at lykkes. Med din operative erfaring og tekniske passion, har du viljen til at finde løsninger.

Vores ideelle kandidat er derfor udnævnt OS, uddannet ITSUP og har været udsendt som FØ/CIS. Men vi hører meget gerne fra dig, hvis du ser dig selv opfylde kravene inden for de næste par år. Måske er du SG, klar til at indtræde på OSU? Måske mangler du sidste modul før du kan kalde dig ITSUP? Måske har du udsendelseserfaring men bare ikke lige i CIS-rollen? Kan du se dig selv i stillingen? Så lad os tage en samtale.

Ansættelsesvilkår Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederecia

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte MJ Kim Eg Pedersen på mail FSR-3B-300A@mil.dk eller telefon 72826520.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse; FPS-MES@mil.dk.



Ansøgningsfrist er den 16. marts 2025, og ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart herefter, med henblik på ansættelse snarest muligt.



Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.

Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.



Om Føringsstøtteregimentet Regimentet er en værnsfælles myndighed med enheder i Karup, Haderslev og Fredericia, vi støtter brigade- og divisionsniveauet i Hæren samt yder støtte til Flyvevåbnets Wings og Specialoperationskommandoen.

Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter til Forsvarets internationale og nationale operationer, øvelser og aktiviteter.

Læs Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a0cda3e8-c052-4c14-b082-48535a1d38cd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook