Bliv teknisk projektleder på Danmarks mest spændende broprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter dig, der hurtigt kan sætte sig ind i komplekse tekniske problemstillinger og håndtere mange bidragsydere, når vi projekterer Banedanmarks broprojekter.

Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem teknik og projektstyring, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på, Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Bliv midtpunkt og tovholder for samfundskritiske projekter

I rollen som teknisk projektleder kommer du til løfte den tekniske del af vores samfundskritiske projekter, når de skal gennem undersøgelsesfasen, projekteringsfaserne og selve udførelsesfasen. Vi tilbyder som bygherre helt unikke muligheder for selv at forme projekterne i de tidlige faser, hvor de store tekniske beslutninger tages. Her bliver du den tekniske tovholder, når projektets design skal afklares og når projektforløbet skal tilrettelægges i samarbejde med projektledelsen.

Din primære opgave bliver at planlægge, koordinere og styre projekteringsleverancerne på en række projekter inden for broer og anlægskonstruktioner. Det betyder også inddragelse og håndtering af mange bidragsydere og interessenter/myndigheder – både internt og eksternt.

Dit ansvar bliver at sikre at alle leverer deres til det bedst mulige projekt, og du bliver en nøgleperson, der med din egen indsigt og nysgerrighed kan udfordre og opkvalificere de tekniske løsninger. Samtidig sikrer du projekteringens fremdrift i de indledende faser såvel som i selve detailfasen og iværksætter nødvendige handlinger til opnåelse af mål.

Sæt din tekniske faglighed og kommunikationsevne i spil til at styre dit team

Du kombinerer dine koordineringsevner med et problemløsende mindset. Det vigtigste er, at du er analytisk, struktureret og motiveres af forbedringsarbejde, samtidig med at du med dit blik for at sikre en god proces og fremdrift. Du trives under en fast defineret struktur og etablerede standarder, ligesom du har lyst til at udfordre og forbedre disse. Du har derudover interesse og flair for forståelse af tekniske problemstillinger og befinder dig godt i en styrende rolle, hvor du skal være med til at sætte retningen for holdets leverancer.

Som bindeled og tæt samarbejdspartner mellem projekteringsledere, projekteringsspecialister, rådgivere og projektledelse er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og yde støtte, når projektet kræver en ekstra hånd. Herudover er du udadvendt og opsøgende i din tilgang, og du har nemt ved at skabe gode relationer. Du får en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt såvel som skriftligt. Vi forestiller os også, at du kommer med et godt humør og trives i en nogle gange uforudsigelig hverdag.

Anlægsprojektering er en nyere afdeling i Banedanmark med fokus på både interne og eksterne rådgivnings-/projekteringsydelser. Vi udvikler os stadig, så du får rigtig gode muligheder for sætte dit præg på vores videre udvikling.

Arbejdssted

Du bliver en del af projekteringsteamet i sektionen Broer og konstruktioner, hvor du får 35 af landets bedste kollegaer, der definerer og udfordrer de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Her bliver du en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab, hjælpsomhed og faglig sparring. Samtidig giver vi plads til dig som individ, så du selv har mulighed for at sætte rammerne for din faglighed, kompetenceudvikling og dine opgaver.

Du vil have base på vores kontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Grundet sommerferie har du mulighed for at kontakte sektionschef Christian Markussen i uge 28, på tlf. 21 62 42 66. Fra uge 30 kan du kontakte teamleder Alan Hansen, på tlf. 29 69 81 54. I uge 29 holder vi ferie og tager ikke imod opkald. Send os din ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder løbende fra uge 30.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Vi glæder os til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34, Lumbyesvej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082927

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet