Har du helhedsforståelse og drive, således du kan være med til at gennemføre integration af systemer og implementering af kapaciteter i en værns fælles ramme i Tjenestegrensafdelingen ved Føringsstøtteregimentet?
Har du teknologiforståelse og kan lede opgaveløsning gennem en høj grad af ansvarsfølelse og ved personligt eksempel? Hvis du kan se dig selv i ovennævnte beskrivelse, så kan du være netop den kollega Integrationssektionen ønsker at ansætte som vores nye souschef.
Om os
Integrationssektionen i Tjenestegrensafdelingen er en sektion bestående af en chef og syv tekniske sagsbehandlere. Sektionen primære opgave er at varetage operative brugers krav i materielanskaffelsesprocessen sammen med Hærkommandoen og Forsvarskommandoens Udviklings- og planlægningsstab i rammen af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Sektionen er opdelt i overordnet to retninger. Den ene retning varetager primært Hærens pansrede platforme og den anden varetager de ikke pansrede platforme, samt yder integrationsstøtte på de værns fælles platforme.
Vi stræber altid efter en høj grad af kvalitet i opgaveløsningen og vi går ikke på kompromis. Vi påtager os det ansvar det er at tilsikre, at det kommunikationsmateriel, der implementeres fungerer og lever op til de krav og forventninger, de operative brugere eftersætter.
Integrationssektion er et godt sted at være. Du får mulighed for at sætte dit eget aftryk på din udvikling. Du får ligeledes mulighed for at uddanne dig og vi lægger stor vægt på, at alle medarbejderen i sektionen har en stor grad af fleksibilitet i dagligdagen for at tilsikre at alle kan opnå en balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Om stillingen
Du bliver sektionen souschef med både personale- og faglig ledelse og dine primære opgaver vil blive:
- At være integrationssektionens og i nogle tilfælde Tjenestegrensafdelingens repræsentant i diverse projektimplementeringsgrupper med opgave, at identificerer og løse opgaver i rammen af føringsstøttebidrag til gruppen.
- Facilitere in- og eksterne møder på myndighedsniveau.
- Gennemføre internt definerede projektledelsesopgaver i relation til materielanskaffelse og implementering af materiel.
- Støtte sektionens tekniske sagsbehandler med reglementsskrivning og publicering af reglementer.
- Koordinere tværorganisatoriske opgaver i Tjenestegrensafdelingen.
- Monitere integrationsafdelingens indgående post, herunder fordeling af opgaver og opfølgning på deadlines i samarbejde med chefen for integrationssektionen.
- At være ansvarlig for en kontinuerlig opdatering af Hærens materielimplementeringsoversigt, der hvor integrationssektionen er indsat.
- Gennemføre sektionsmøder.
- Deltage i sektionschefmøder.
- Træffe beslutninger i chefens fravær.
Om dig
Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er på kandidatniveau; således at du har en akademisk uddannelse.
Måske har du allerede eller vil gerne beskæftige dig med projektledelse og materielanskaffelse i rammen af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Du har en basisviden viden om CIS installationer, særligt på container og lastvogne.
Vi forventer, at du:
- Har et imødekommende og empatisk væsen.
- Er en holdspiller, der bidrager til den gode stemning med et godt og smittende humør i integrationssektionen og på tværs af Tjenestegrensafdelingen.
- Har forståelse for at kunne balancer din ledelse i krydsfeltet mellem teknisk uddannede sagsbehandlere og operative chefer.
- Er struktureret i din tilgang til opgaveløsning.
- Kan arbejde selvstændigt og team-orienteret, samt kan være en garant for et højt ledelsesmæssigt og fagligt niveau.
- Kan opbygge gode relationer til dine nye kollegaer og samarbejdspartnere internt og eksternt.
- Har flair for at kunne plan- og tilrettelægge uddannelse if. med materielimplementering.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Fredericia.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Torben Kousgaard Dyg på mail: FSR-TA-IN01@mil.dk eller på telefon: 2323 7889.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2026 og ansættelsessamtaler forventes gennemført herefter. Stillingen er til besættelse den 15. juni 2026 eller senere efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Føringsstøtteregimentet
Føringsstøtteregimentet er en værnfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet opstiller, uddanner og indsætter effektive og højteknologiske føringsstøttekapaciteter til Forsvarets nationale og internationale operationer, øvelser og aktiviteter.
Føringsstøttekapaciteterne skal sikre effektive Communication and System (CIS) og Headquarters (HQ) løsninger til land-, luft- og SOF-operationer nationalt og internationalt.
Derudover integrerer Føringsstøtteregimentet nye opgaver og videreudvikler personel fra alle dele af Forsvaret samtidig med en forsat professionel operativ opgaveløsning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Ryes kaserne, Treldevej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fe709b1a-9c1c-4b22-a17f-da74b8a395ee