Bliv sikringsmedarbejder og forny den danske jernbane

dato

Kunne du tænke dig at være med til at forny og vedligeholde dele af den danske jernbane?  Og har du lyst til at arbejde ude i sporet?

Så har vi en stilling til dig både i Øst - og Vestdanmark

Vi leder efter dig, der kunne tænke dig en hverdag, hvor du er ude i sporet og har interesse i at arbejde med en masse forskellige projekter på og langs jernbanen. Du vil i rollen få titlen sikringsmedarbejder, og du bliver en vigtig person i arbejdet om at skabe resultater på jernbanen. 

Som vores nye kollega, kommer du til at indgå i vores fornyelses team. Vi har en stilling både i Øst og Vest.

En af dine kommende kollegaer siger om rollen som sikringsmedarbejder:

”Frisk luft og en fantastisk arbejdsplads! Man får lov til at arbejde med mange forskellige opgaver sammen med gode kollegaer.”

Fornyelse i Sporet

I fornyelse har vi en bred portefølje af opgaver som kræver flere forskellige færdigheder. Derfor er det vigtigt, at du trives i team da det er sådan vi lykkes med opgaverne.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger, der har gode faglige færdigheder inden for forskellige fagområder. I teamet går vi op i, at vi udvikler os sammen, og at vi støtter hinanden i det daglige arbejde.

Vi vægter sikkerhed højt, da vi kan lave nok så meget ude på Banen, men hvis vi ikke kommer hjem igen, er det jo lige meget.

Din profil

Din baggrund er ikke væsentlig, men det er vigtigt, at du har interesse for at arbejde med opgaver i - og ved sporet.

Hvis du har jernbaneerfaring, er det en fordel, men det er ikke et krav. Du er SR2-uddannet eller villig til at tage uddannelsen.

Du har en god holdånd, da du ofte arbejder i teams sammen med andre og på tværs af faggrupper. Sidst, men ikke mindst, er du indstillet på varierende arbejdstider, og tager del i de forskellige ad hoc-opgaver.  Det vil som oftest være opgaver, der typisk ligger i hverdagene, men der kan forekomme arbejde om aftenen og en gang i mellem i weekenden. Det kan du være med til at bestemme, da vi går op i at det hele passer sammen for den enkelte medarbejder.

Derudover er det vigtigt, at du tager ansvar for, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden.

I rollen er det et krav, at du har et gyldigt kørekort kategori B. Du vil få stillet en bil til rådighed, så du kan køre rundt til de forskellige lokationer. I rollen tilkommer varierende rejseaktivitet fordelt på året.

Sikkerhed

Som sikringsmedarbejder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, og skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, hvor der bl.a. vil blive udfærdiget en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt enten teamleder Christina Bremsøe på 24 77 13 97 eller produktionsansvarlig Per Fendrich på 26 16 31 31. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Indre Ringvej 35, Indre Ringvej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/31a82df6-11ec-4ec7-83de-139abb28733b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet