Natur- og Miljøafdelingen i Fredericia Kommune søger en ny kollega med forventet tiltrædelse 1. marts 2025.
Som vores kommende kollega vil være primær sagsbehandler på affaldsområdet; herunder myndighedsopgaver og samarbejde med driftsafdelingen Affald & Genbrug.
Dine opgaver
Som vores nye kollega kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver indenfor affalds- og ressourceområdet.
Fra 2025 flytter myndighedsopgaverne fra Affald & Genbrug til Natur & Miljø, ligesom der skal implementeres og løses nye affaldsopgaver som følge af ny lovgivning. Vi søger derfor en kollega, der vil være med til at videreudvikle sagsgange og samarbejder i opgaveløsningen.
Dine primære opgaver bliver sagsbehandling efter affaldsbekendtgørelsen, herunder bygge- og anlægsaffald, affaldstilsyn, behandling af henvendelser vedr. affald samt udarbejdelse af affaldsplaner og -regulativer i samarbejde med driftsafdelingen Affald & Genbrug.
I Strategi for bæredygtig udvikling, Affaldsplanen og Klimaplanen er fokus også på affaldsforebyggelse og affald som en ressource. Din viden skal derfor også bruges til at understøtte kommunens arbejde med cirkulær økonomi og virksomhedssymbioser.
Kan du se dig selv i et samarbejde på tværs af fagligheder, og har du lyst til dialog med borgere, virksomheder, entreprenører og andre samarbejdspartnere, så er denne stilling en oplagt mulighed for dig.
Du bliver en del af team Erhverv og Ressoucer, hvor der er 9 medarbejdere der arbejder med tilsyn og godkendelser af virksomheder og landbrug, genesager, industrispildevand, affald og ressourcer samt miljøvurderinger. Teamet arbejder tæt sammen og afhængigt af dine øvrige kompetencer, bliver opgaverne i teamet fordelt.
Dine kvalifikationer
- Du har gerne erfaring med myndighedsopgaver på affaldsområdet, og du trives med denne type opgaver
- Du har gerne en naturvidenskabelig baggrund, som miljøteknolog, ingeniør, el.lign., eller relevant erhvervserfaring
- Du kommunikerer godt i både skrift og tale – og du kender værdien af den gode dialog
- Du skal både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre
- Du er serviceorienteret, struktureret, omhyggelig og en god afslutter
- Du har flair for GIS og IT, og du har gerne erfaring med Bygningsaffald.dk
- Du har kørekort (B).
Om os – Natur– og Miljøafdelingen
Vi er 24 medarbejdere, der varetager Fredericia Kommunes opgaver indenfor industri- og landbrugsregulering, jordforurening, spildevand, klimatilpasning, drikkevand, vandløb, natur, energi, varmeplanlægning og bæredygtighed. Vi hjælper hinanden med løsningen af opgaverne og samarbejder åbent og tillidsfuldt på kryds og tværs. Du vil blive en del af en arbejdsplads med gode kollegaer, hvor trivsel prioriteres højt.
Fredericia Kommune tilbyder
Et arbejde i en værdibaseret organisation med pejlemærkerne:
Vi gør det for Fredericia – Vi gør det i fællesskab – Vi gør det ordentligt.
Og en personalepolitik med fokusområderne:
Et fleksibelt arbejdsliv - Et sundt arbejdsliv - En udviklende arbejdsplads - En ansvarlig arbejdsplads.
Et godt fagligt og socialt miljø med engagerede kollega med humoristisk sans og uformel omgangstone med respekt for hinanden.
Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Natur og Miljø, Inger Pabst, 2533 8946 eller miljømedarbejder Mette Schjødt, 4131 8742.
Løn – og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejde.
Dit arbejdssted bliver Gothersgade 20, 7000 Fredericia.
Tiltrædelse 1. marts 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde samtaler den 16. januar 2025.
Ansøgningsfrist
5. januar 2025.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, eksamensbevis, CV og relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152737