Bliv revisor med partnerpotentiale og ledelsesansvar hos RSM i Fredericia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

ReQT søger for RSM i Fredericia en revisor med ønske om partner- og lederskab i fremtiden.

Drømmer du om at blive en del af et dynamisk revisionsfirma i vækst, hvor innovation og faglig udvikling går hånd i hånd? Har du talent inden for revision og rådgivning med sans for det gode lederskab?

Til RSM i Fredericia søges en engageret og ambitiøs revisor, der vil tage ejerskab over sine opgaver og være med på den fortsatte spændende rejse og udvikling af kontoret i Fredericia. I jobbet får du ikke bare en karriere som revisor, du tilbydes også et partnerskab og bliver en del af ledelsen på kontoret i Fredericia samt en del af partnergruppen i RSM Danmark. Så er du revisor med nuværende statsautorisation eller forventet erhvervelse inden for de kommende år, så er dette en enestående chance for dig med karriere- og partnerambitioner.



Om RSM Danmark og RSM Fredericia

RSM Danmark er et statsautoriseret revisionspartnerselskab med kontorer i hele landet, fordelt på 13 afdelinger. Selskabet beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf 20 er partnere. I RSM arbejder man tæt sammen på tværs af afdelinger og sætter en ære i at hjælpe hinanden. Der er generelt fokus på at skabe gode rammer i arbejdslivet for deres medarbejdere, og på grund af den flade struktur er der ofte ikke langt fra tanke til handling. Så er du lige så passioneret omkring revision, som de er, og ønsker du at bidrage til den fortsatte vækst, så vil de med glæde have dig med om bord.

RSM Fredericia består i dag af to partnere, som driver afdelingen, og sammen med 15 medarbejdere håndterer de en lang række kunder både lokalt og nationalt. Stemningen på kontoret er let og uformel, og alle har generelt lyst til at samarbejde og sparre med hinanden. Kontoret er lyst og godt placeret i smukke omgivelser centralt i Fredericia og med gode faciliteter, der fordrer til et godt arbejdsmiljø.



Om jobbet

I jobbet vil du få stor indflydelse på dagligdagen og planlægningen, og som en del af ledelsesteamet vil du opleve stor inddragelse, fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagens drift. I vil sammen lægge en klar plan for din kommende udvikling og rejse som en del af ledelsen i Fredericia. Du vil i jobbet opleve et veletableret team i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der samtidig er fokus på et godt arbejdsmiljø og et stærkt socialt fællesskab.

Din hverdag vil være præget af opgaver, såsom:

  • Ansvar for revision af egen kundeportefølje
  • Gennemgang af regnskaber med medarbejdere og kunder
  • Løbende rådgivning og mødeaktivitet med kunder
  • Generel kvalitetssikring af processer og opgaver
  • Deltagelse i netværksfremmende aktiviteter
  • Udvikling og håndtering af egen kundeportefølje
Resten af din tid bruges på at holde din faglighed up to date og nørde ned i de områder, som du synes er spændende. Her er det vigtigt, at der er tryk på DU, for RSM har ingen interesse i, at du bruger en masse tid på noget, som dræner dig.



Om dig

Du er statsautoriseret revisor eller cand.merc.aud. med ambitioner om at blive statsautoriseret inden for de kommende år.

Som person er du handlingsorienteret og har et engagement, der naturligt træder frem, når du går i gang med nye opgaver, som du følger til dørs. Din passion og motivation for at arbejde med revision og rådgivning er en naturlig del af dit DNA, og du trives med kundekontakten.

Desuden er du kendt for at have fokus på ordentlighed og teamwork. Du er struktureret, systematisk, arbejder selvstændigt, og så er du god til at skabe overblik. Du tager initiativ og ansvar, og du gengælder dine kollegaers åbenhed med en hjælpende hånd og smilende attitude.



Hos RSM tilbydes du …

… et spændende og ansvarsfuldt job, hvor du vil blive involveret bredt og få en stor kontaktflade til kunder og hele organisationen. Du vil få dygtige kollegaer i en velfungerende virksomhed, som lægger vægt på sammenhold og samarbejde. Du vil opleve gode udviklingsmuligheder og en høj grad af frihed i forbindelse med gennemførelse af opgaver. Et spændende job i en virksomhed, hvor revision og regnskab ikke står alene – her er rådgivning af kunderne en lige så vigtig del.

For RSM er der stolthed, når kunder og medarbejdere anbefaler dem som revisor og arbejdsplads. For dem giver glade og tilfredse medarbejdere kunderne den bedste betjening – og i øvrigt gør det hverdagen sjovere på kontoret. Derfor er medarbejderne i centrum, og der lyttes meget til, når de kommer med fælles og individuelle ønsker. RSM forsøger altid efter bedste evne at balancere mellem hverdags- og familielivet og branchens spidsbelastningsperioder og deadlines. Derudover investeres både tid og penge i sociale arrangementer og andre spændende fælles oplevelser.

Vi glæder os til at høre fra dig



Alle er velkomne til at kontakte konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, og uanset om din henvendelse er konkret eller af mere uformel karakter, så er vi klar til at drøfte jobbet med dig. Hans Hermann kan kontaktes på tlf. 2618 4844 eller på mail hah@reqt.dk.



Interesseret?

Søg jobbet ved at uploade cv, ansøgning og øvrige dokumenter via knappen ”Søg stillingen".



Ansøgningsfrist:

Snarest muligt – vi forbeholder os retten til løbende at indkalde til samtaler.



Tiltrædelse:

01.01.2025 eller efter aftale.



Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Al henvendelse om jobbet som revisor skal derfor ske hertil på tlf. 2618 4844 eller på mail hah@reqt.dk.













INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ReQT Consulting A/S, Prinsessegade , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet