Bliv regnskabsmedarbejder på Den Danske Scenekunstskole i Fredericia

dato

Regnskabsmedarbejder

Trives du med struktur, præcision og faste arbejdsgange? Så er det dig, vi søger til en stilling som regnskabsmedarbejder på Den Danske Scenekunstskoles campus i Fredericia. Vi leder efter dig, der vil være med til at sikre, at vores regnskab altid sidder lige i skabet.



På Den Danske Scenekunstskole bliver du en del af en spændende og kreativ arbejdsplads. Stillingen er placeret i Fredericia, hvor musicaluddannelsen har til huse, og du får i din dagligdag tæt kontakt med de ansatte og studerende her.



Organisatorisk bliver du en del af vores økonomiteam på syv medarbejdere, der sammen løser opgaverne på tværs af skolens fem campusser. Fem af dine kolleger, herunder din leder, arbejder fra skolens campus i København, mens du vil komme til at sidde sammen med en lønmedarbejder og de øvrige ansatte i Fredericia.



I økonomiteamet lægger vi vægt på sparring i en uhøjtidelig tone, samtidig med, at vi stræber mod høj kvalitet og løbende at dygtiggøre os inden for vores respektive fagområder.



ARBEJDSOPGAVER

  • håndtering af opgaver i RejsUd og IndFak (pr. april SDI)
  • håndtering af opgaver i Navision bl.a.
    • oprettelse af fakturaer og kreditnotaer
    • oprettelse af Debitorer og kreditorer
    • ompostering - DDI
    • afstemninger af debitorer og kreditorer
  • håndtering af diverse systemer: Campus, DSB, CWT m.fl.
  • håndtering af kursusindbetalinger - Quickpay


VI DRØMMER OM DIG, DER...

  • gerne er kontoruddannet og har erfaring med nogle af de statslige systemer som f.eks. Navision/IndFak/ RejsUd
  • har erfaring fra lignende stilling
  • arbejder struktureret, selvstændigt og trives med rutineopgaver og deadlines
  • er imødekommende og fuld af gåpåmod
  • har gode formidlingsevner i forbindelse med hjælp til bruger af diverse systemer
  • har lyst til at deltage i udvikling og optimering af arbejdsgange og løsning af opgaverne i teamet


Vi tilbyder naturligvis oplæring i vores arbejdsgange og systemer for at sikre dig en god start.


LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Stillingen er en fast stilling på 37 timer og ønskes besat 1. april eller snarest muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Tjenestestedet er Den Danske Scenekunstskoles campus i Fredericia, men der kan forekomme rejseaktivitet til skolens øvrige campusser i Holstebro, Aarhus, Odense og København. Der er selvfølgelig mulighed for hjemmearbejde.

ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload ansøgning, cv og eksamenspapirer senest 11. februar. Vi modtager kun ansøgninger via det elektroniske rekrutteringssystem.

Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted tirsdag 18. februar med evt. anden samtale mandag 24. februar.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen eller ansøgningsproceduren, er du velkommen til at kontakte teamleder for Økonomi Lars Aaskilde på telefon 2929 5218.

Den Danske Scenekunstskole ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. 

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.  

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Den Danske Scenekunstskole, Fredericia, Kongensgade, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3f9460d3-d1f1-4ed8-9f09-e55c7d2b7670

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook