BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar på nye udfordringer, så er stillingen som NK/DEL ved EWKMP 1 ISRBTN lige noget for dig.
Om os
Electronic Warfare Kompagniets opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum.
Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISRBTN), der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring.
Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt. Kompagniet er beliggende i Fredericia.
Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende elementer. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.
Om stillingen
Din primære opgave som NK/DEL ved EWKMP er at indgå i en deling som materiel ansvarlig.
Dit fokus vil være, i samarbejde med delingsfører og gruppefører, føring af personel og EW specialet. Du skal forvente at få en faglærer rolle alt efter kompetencer.
Der vil være teknisk uddannelse på vores indhentningsmidler, som du skal have viden om i det omfang at du skal indgå i indhentningen eller undervisningen.
Du får selvfølgelig den nødvendige uddannelse og undervisning ved behov. Du vil som EW NK/DEL være en del af en enhed der er unik i Danmark, og som til hverdag bruger meget tid på at dygtiggøre sig inden for specialet.
Har du flair for materiel, struktur og forudseenhed passer du muligvis ind i jobbet, hvor du primært støtter din deling opsiddet på kamppladsen.
Under din tjeneste som NK/DEL er der mulighed for at skifte imellem specialerne inden for KMP.
Om dig
Du er uddannet Oversergent, eller erfaren sergent som er egnet til OSU inden for en kort årerække.
Du trives i en opgaveløsning, der både stiller krav til det taktiske virke såvel som det tekniske.
Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige kundskaber i dansk og engelsk, da en del af arbejdet består i at formidle viden, blandt andet til udenlandske samarbejdspartnere.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har flair inden for IT.
Vi har en omskiftelig hverdag og vi forventer derfor, at du løbende tilpasser dig ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen samt udviser parathed til at gøre tingene på nye måder.
Derudover kan tilsikre høj faglighed i din opgaveløsning og kan aktivt tage del i din personlige og faglige udvikling.
Vi forventer tillige, at du opsøger nyeste viden og dygtiggør dig inden for dit speciale samt, at du i samarbejde med nærmeste fører eller uopfordret kan igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til den fælles opgaveløsning
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte EW Kompagnibefalingsmand kontaktes på tlf. 40494775 mail: EFR-1B-201A@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 33 eller på mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 10. november 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Opstart den 01. december 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131808