Bliv maskinfører på et erfarent team i Sydjylland og Fyn med ansvar for vejdrift og vedligeholdelse

dato

Har du lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor du får frihed, ansvar og muligheden for at arbejde med moderne maskiner på store vejdriftsopgaver? Så har vi jobbet til dig.

Vi oplever stor aktivitet og søger derfor 1-2 maskinførere med opstart snarest muligt.

Om stillingen

Som maskinfører bliver du en central del af arbejdet med drift og vedligeholdelse af grønne arealer langs det danske vejnet. Du får lov til at sætte dig i førersædet på moderne traktorer med tilhørende udstyr – særligt armklippere, hvor du med præcision og overblik forvandler vildtvoksende grønt til velplejede rabatter.

Det meste af din tid vil gå med at betjene armklipperen, men jobbet indebærer også kørsel med mindre hæksnitter på traktor samt diverse maskinkørsel og forskelligt forefaldende arbejde. Derudover skal du være indstillet på at hjælpe til med opsætning og vedligeholdelse af vildthegn samt øvrige ad hoc-opgaver, når behovet opstår.

Arbejdsområdet dækker hele Sydjylland – på tværs af Jylland fra Aarhus og sydpå til grænsen – og på hele Fyn. Der skal forventes lange arbejdsdage i sæsonen med rabatklip samt natarbejde i juni, juli, august og september (som kan fordeles mellem chauffører).

Du bliver en del af et erfarent hold på omkring 22 medarbejdere, som arbejder med hegn, græs og beplantning. Her hjælper vi hinanden, deler erfaringer og løfter opgaverne i fællesskab.

Vi søger dig, der…

  • Har en praktisk baggrund, f.eks. som landmand, mekaniker, tømrer eller lignende
  • Har lyst til at sætte sig i maskinerne og levere et godt stykke arbejde med god kvalitet
  • Er selvstændig, kan tage ansvar og forme din egen arbejdsdag
  • Har masser af gåpåmod og godt humør
  • Er indstillet på at bruge tablet til opgavehåndtering – de fleste opgaver modtager du på tablet, og så forventer vi, at du løser dem
  • Har kørekort til bil (B) og gerne trailerkørekort (BE)

Det er et plus, hvis du tidligere har arbejdet med maskiner inden for landbrug, entreprenørarbejde eller vejdrift.

Vi tilbyder

  • Fastansættelse i en virksomhed med langsigtede kontrakter
  • Løn efter kompetencer/erfaring, inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Stor indflydelse på din egen hverdag med frihed under ansvar
  • Gode kollegaer i et afslappet og fagligt stærkt miljø
  • Mulighed for at komme på relevante kurser og efteruddannelse
  • En arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads, hvor sikkerhed, sundhed og samarbejde bygger på dialog og fælles ansvar

Praktiske forhold

Lyder det som noget for dig, så send os din ansøgning allerede i dag – vi afholder samtaler løbende med opstart hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen til et spændende job med masser af ansvar, frihed og gode kolleger!

Om Forstas

Forstas er en landsdækkende anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.

Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.

Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Læs mere om Forstas på www.forstas.dk og følg os på Facebook og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forstas A/S, Prins Georgs Kvarter, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/59986c60-dfc7-4cc0-97b8-b09bf4ab1781

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler