Bliv lønmedarbejder på Den Danske Scenekunstskole i Fredericia

dato

Lønmedarbejder

Trives du med struktur, præcision og faste arbejdsgange? Så er det dig, vi søger til en stilling som lønmedarbejder på Den Danske Scenekunstskoles campus i Fredericia. Vi har brug for dig, der er klar på at spille den afgørende rolle i kulissen, og som kan sikre, at vores mange løstansatte og andre tjenesteydere får deres aflønning til tiden – hver gang.



På Den Danske Scenekunstskole bliver du en del af en spændende og kreativ arbejdsplads. Stillingen er placeret i Fredericia, hvor musicaluddannelsen har til huse, og du får i din dagligdag tæt kontakt med de ansatte og studerende her.



Organisatorisk bliver du en del af vores økonomiteam på syv medarbejdere, der sammen løser opgaverne på tværs af skolens fem campusser. Fem af dine kolleger, herunder din leder, arbejder fra skolens campus i København, mens du vil komme til at sidde sammen med en regnskabsmedarbejder og de øvrige ansatte i Fredericia.



I økonomiteamet lægger vi vægt på sparring i en uhøjtidelig tone, samtidig med, at vi stræber mod høj kvalitet og løbende at dygtiggøre os inden for vores respektive fagområder.



ARBEJDSOPGAVER

  • Ansættelseskontrakter
  • Rekrutteringsprocesser
  • Lønpostkasse
  • Arbejdstilladelser
  • Kontrol af tastet løn
  • Ansøgning om arbejdstilladelser (fast track-certificeret)
  • Rådgivning af løstansatte
  • Arkivering i Public 360
  • Uddatakontrol
  • Øvrige ad hoc-opgaver inden for lønområdet


VI DRØMMER OM DIG, DER...

  • gerne er kontoruddannet og har erfaring med nogle af de statslige systemer som f.eks. Statens HR, HR-løn og Lønportalen
  • har erfaring fra lignende stilling
  • har indsigt i det statslige overenskomstområde
  • arbejder struktureret, selvstændigt og trives med rutineopgaver og deadlines
  • er imødekommende og fuld af gåpåmod
  • formår at vedligeholde vidensdeling
  • kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk til dagligdagsbrug


Vi tilbyder naturligvis oplæring i vores arbejdsgange og systemer for at sikre dig en god start.


LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Stillingen er en fast stilling på 37 timer og ønskes besat 1. april eller snarest muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Tjenestestedet er Den Danske Scenekunstskoles campus i Fredericia, men der kan forekomme rejseaktivitet til skolens øvrige campusser i Holstebro, Aarhus, Odense og København. Der er selvfølgelig mulighed for hjemmearbejde.

ANSØGNING
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload ansøgning, cv og eksamenspapirer senest 11. februar. Vi modtager kun ansøgninger via det elektroniske rekrutteringssystem.

Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted i Fredericia tirsdag 18. februar med evt. anden samtale mandag 24. februar.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen eller ansøgningsproceduren, er du velkommen til at kontakte teamleder for Økonomi Lars Aaskilde på telefon 2929 5218.

Den Danske Scenekunstskole ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement. 

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.  

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Den Danske Scenekunstskole, Fredericia, Kongensgade, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dcbc54a4-600e-4a45-95d5-5db7d6f7295b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook