Bliv leder af Persondata 12 og styrk pensionsbeskatning i Skattestyrelsen

dato

Brænder du for ledelse, og vil du være med til at styrke vejledning og kontrol af fx Pengeinstitutter, Pensionsselskaber m.m. på pensionsbeskatningsområdet? Motiveres du af et tæt samarbejde i en velfungerende ledergruppe? Så har vi en interessant åbning til dig, som gerne vil gøre en forskel for at sikre at borgerne kan stole på at tredjepartsindberetninger på årsopgørelsen mv. er korrekte.

Vi søger en funktionsleder til enheden Persondata 12, som primært beskæftiger sig med kontrol af skatter og afgifter på Pensionsbeskatningsområdet.

Dit ansvarsområde og opgaver
Med reference til underdirektøren får du lederansvar for enheden, hvor dit arbejde bl.a. vil bestå af følgende opgaver:

  • Personaleledelse af enhedens ca. 20 specialiserede medarbejdere
  • Omhyggelig driftsledelse, der sikrer at enheden når de opstillede mål
  • Medvirke til planlægning og afvikling af vejlednings- og kontrolaktiviteter
  • Understøtte en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet
  • Agere sparringspartner for enhedens medarbejdere og underdirektøren
Du bidrager med stort engagement og lyst til ledelse – og går direkte til opgaven
Du har relevant uddannelse som fx cand.jur, cand.mer.jur,, cand.merc.aud, skatterevisor eller tilsvarende. Ledelseserfaring fra det offentlige er en klar fordel. Erfaring med pensionsbeskatning fortrækkes.

Du er engageret i ledelsesopgaven og formår at motivere og lede medarbejdere i en omskiftelig hverdag, så de hele tiden har forudsætningerne for at sikre høj trivsel og fortsat udvikling. Det er desuden vigtigt, at du har gode relationelle og kommunikative kompetencer, så du er i stand til at kommunikere klart og tydeligt. Samtidig evner du at sætte dig hurtigt ind i nye metoder samt de forskellige faglige aspekter af en sag, og kan derfra være en god og kompetent leder og sparringspartner for medarbejderne.

Du skal sikre fokus på og bidrage til stadig effektivisering af opgaver og processer, herunder også optimal brug af dine ressourcer i enheden. Du er god til at tilrettelægge og implementere arbejdsprocesser samt til at holde fokus på dem. Du arbejder helhedsorienteret og er god til at samarbejde på tværs, så interne og eksterne interessenter inddrages rettidigt. Du evner at tilrettelægge processer med et tydeligt kundefokus.

Om os
Enheden Persondata 12 er organisatorisk placeret i afdelingen Persondata, som arbejder med understøttelse, vejledning og kontrol i forhold til eIndkomst, eKapital og pension. Persondata er en del af fagområdet Person i Skattestyrelsen.

Sammen med to andre pensionsenheder, som også er placeret i Fredericia, løfter Persondata 12 Skattestyrelsens vejlednings- sagsbehandlings- og kontrolopgaver på pensionsområdet. De tre pensionsenheder har ledelsesmæssigt et tæt samarbejde bl.a. ved ugentlige koordinationsmøder og daglig sparring. Tilsammen besidder de tre pensionsenheder et stærkt fagligt miljø og en stærk samarbejdskultur.

Du tilbydes
Du bliver en del af en spændende og travl arbejdsplads. Vi er fagligt stolte – og det med god grund. Vi løser vores opgaver med høj kvalitet, og er dermed en vigtig brik i Skatteforvaltningens primære opgaver, som er finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi har travlt, men har også tid til faglig fordybelse. Du vil altid være omgivet af gode kolleger, og der benyttes en uhøjtidelig omgangstone.

Kontakt og Ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 28. april 2025. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Ann Roe på telefon 72 37 35 91. Send gerne en SMS, hvorefter Ann Roe ringer tilbage.

Vi har planlagt at holde første runde samtaler den 8. maj 2025. Hvis du går videre, skal du afsætte tid til udfyldelse af test og anden runde samtaler den 15. maj 2025. Vi forventer at anvende en logisk test, personprofilanalyse og evt. en case. Stillingen ønskes besat pr. 1.7.2025 eller efter aftale. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.   

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Fredericia, Vendersgade, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6ac2451f-6fc3-4465-b9f0-b76a18cfa20a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet