Vil du være vores nye Lager- og logistikoperatør på en af Danmarks måske nok mest særlige arbejdspladser?
Er du god til at håndtere flere opgaver samtidigt, serviceminded og klar til at tage fat? Så er det måske dig, vi mangler.
Om os
Supply Chain Divisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Til denne opgave er vi knap 900 dedikerede medarbejdere fordelt over hele landet. Forsyningsafdelingen sørger for genforsyning til Forsvarets soldater, operative enheder og myndigheder – både i Danmark og internationalt
Ved Forsyningscenter Fredericia/Odense er vi i alt 18 medarbejdere fordelt på fem hovedområder, hvor der arbejdes med varemodtagelse, lagerdrift og vareudlevering. Medarbejderne er fordelt på fagområderne mundering, materiel, ammunition, reservedele samt et lokalt autoserviceelement (delebil). Hos os samarbejder vi på tværs af strukturen, når der er brug for en ekstra hånd eller når der er mange opgaver.
Om stillingen
Som vores nye lager- og logistikoperatør vil du få til opgave, sammen med resten af teamet, at servicere ansatte i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Servicering sker inden for forsyningsområderne materiel, reservedele, ammunition og mundering, herunder bytning, prøvetagning og udlevering.
Ligeledes deltager du i varemodtagelse og distribution af materiel til og fra interne og eksterne leverandører.
Vi har en høj grad af kundekontakt - både i forhold til skrankebetjening inden for åbningstiden samt i forhold til planlagte aftaler. Stillingen stiller store krav til din personlighed, krav til dine evner for til aktivt at indgå i planlægningen af opgaver, og til at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer.
Vi lægger stor vægt på sparring og høj faglighed i udførelsen af opgaverne, og vi er altid gode til at støtte hinanden. Vi har et rigtigt godt inkluderende miljø med god plads til forskelligheder.
Om dig
Det er ønskeligt, at du har en uddannelse som Lager- og logistikoperatør, og er indstillet på at tage supplerende kurser efter behov. Du kan også have anden relevant baggrund.
Ansvarlighed og kvalitet er grundlæggende værdier for Forsvaret, og vi forventer, at du er parat til at tage ansvar for, og være med til at påvirke de opgaver du møder. Vi forventer, at du bringer engagement og innovativ tænkning til dit arbejde, samtidig med at du er god til både samarbejde og til at påtage dig opgaver individuelt, når omstændighederne kræver det.
Du skal være indstillet på både at kunne arbejde i Fredericia og Odense.
Det er nyttigt, at du har kendskab til Forsvaret, men det er ikke et krav. Du har kørekort kategori B og C samt gaffeltruckcertifikat.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Med uddannelsen som lager- og logistikoperatør udgør basislønnen 27.631,10 kr. pr. måned. Er du ufaglært, vil en ansættelse ske som specialarbejder, her udgør basislønnen 25.042,33 kr. pr. måned.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende for Forsyningscenter Fredericia, materielforvalter Jess F. Abrahamsen på telefon 7281 6274.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 3. december 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Ryes Kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148333