Banedanmark er i fuld gang med en historisk opgradering af den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til moderne og klimavenlige eltog, mens vi kører på den gamle.
Som Lager- og logistikmedarbejder i Banedanmarks Lager & Logistik sektion, får du muligheden for at bidrage med din faglige erfaring, samtidigt med at du bidrager til at Banedanmark kommer i mål med planerne for den fremtidige strategi.
Vi søger en medarbejder, som kan bidrage til at drifte og udvikle vores lager i Fredericia. Stillingen kræver høj faglighed evnen til at kunne strukturere og prioritere eget arbejde.
Din primære arbejdsadresse er i Fredericia, men stillingen vil også kunne indeholde arbejdsopgaver på andre lagre i region Vest, hvor du på afstemte dage eller perioder, vil komme til at arbejde med udviklings- eller driftsopgaver. Du skal derfor kunne være fleksibel ift. arbejdssted.
Arbejdstiden er 07:00-14:30 mandag til fredag.
Du vil blive tilknyttet området Indkøb, Logistik & Ejendomme, og være organiseret i Lagerteamnet under Lager & Logistik sektionen. I lagerteamet findes der 12 dygtige kolleger på tværs af Danmark.
Arbejdsopgaver
- Varemodtagelse
- Påpladslægning
- Pluk og pak
- Registrering i SAP
- Booking af transport
- Returmodtagelse
- Lageropbygning og optimering
- Optælling og kvalitetskontrol
- Sikkerhedsgennemgang og arbejdsmiljø
- Kontakt til forsyningsteamet i København
- Du har erhvervserfaring indenfor lager og logistik
- Du har kørekort kat. B
- Du har truckcertifikat
- Du har arbejdet med SAP (er ikke et krav)
- Du har benyttet Excel i dit tidl. arbejde (er ikke et krav)
- Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Du er ansvarsbevidst og engageret
- Du er punktlig og mødestabil
- Du er hjælpsom og kundeorienteret
- Du trives med at arbejde selvstændigt
- Du skal kunne kommunikere på dansk, i skrift og tale
Hvis du er ufaglært, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for området for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lagerchef Alex Gotthardsen på tlf. 2491 7108. Vi indkalder til samtaler løbende fra uge 2. Går du videre fra de indledende samtaler, må du forvente at der vil blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver
Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg stilling” nedenfor og følge instruktionerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Indre Ringvej 35, Indre Ringvej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5625fe7a-5730-49c2-a6f9-6eee63ce89a9