Bliv fagansvarlig underviser i sikkerhedsuddannelser hos Banedanmark

dato

Er du nysgerrig på at arbejde med uddannelse og udvikling inden for Jernbanesikkerhed og vil du bidrage til at uddanne Banedanmarks medarbejdere i sikkerhed?

Vi er på udkig efter en kollega til vores gruppe af Fagansvarlige og undervisere i, HR Udvikling og Uddannelse – Sikkerhedsuddannelser Infrastruktur.

Dit tjenestested bliver i enten Ringsted eller Fredericia, alt efter, hvor du bor i landet.

Sektionen er ansvarligt for indholdet og håndteringen af Banedanmarks sikkerhedsklassificerede uddannelser, og du vil, som Fagansvarlig, være ansvarlig for uddannelsesbeskrivelser, undervisningsmaterialer samt at føre tilsyn med undervisere på Banedanmarks infrastruktur uddannelser.

Bred kontaktflade og alsidig hverdag

Som Fagansvarlig i Sikkerhedsuddannelser Infrastruktur, får du en alsidig hverdag i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Du skal selv være med til at planlægge din arbejdsdag, både hvad angår tilsyn, undervisning og udvikling af materialer/undervisning. Med andre ord, så får du et job med medindflydelse og fleksibilitet.

I løbet af en typisk arbejdsdag, vil du arbejde sammen med de andre fagansvarlige, uddannelseskonsulenter, udviklingskonsulenter samt undervisere. Du vil skulle stå i spidsen for eller deltage i en bred vifte af opgaver sammen med disse kollegaer.

De opgaver, du skal stå i spidsen for, vil blandt andet omfatte:

  • Løbende udvikling og vedligeholdelse af Banedanmarks infrastrukturuddannelser for Jernbanearbejdsledere og SR-arbejdsledere
  • Evaluering af undervisernes faglige niveau i form af faglige tilsyn og prøver, samt vejledning og udvikling.
  • Planlægning og afholdelse af årlige undervisermøder.
  • Godkendelse/udvikling af prøver til efteruddannelse af Jernbanearbejdsledere og SR-arbejdsledere.
  • Vejledning i forhold til faglige problemstillinger og tolke i spørgsmål om medarbejderes kvalifikationer.
  • Udvikling og vedligehold af sektionens processer i Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem.
Hvem er du?
Du trives med en bred kontaktflade, både hvad angår kursister, øvrige undervisere samt kollegaerne i Banedanmark og bidrager gerne til det gode arbejdsmiljø.

Din uddannelse er ikke afgørende, men du skal, som minimum, have en jernbanesikkerhedsuddannelse i Banedanmark og du skal være godt inde i en af de to sikkerhedsregelmenter.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har undervist i SR eller OR før, men er du den rette person til stillingen, sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring; det gælder både pædagogisk grunduddannelse samt oplæring i de forskellige grund- og efteruddannelser inden for SR/OR.

Lyder dette som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark, Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 4, Provins.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Sektionschef Lars Veiler. Send os din ansøgning snarest, da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen, klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Vejlevej 5A, Vejlevej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c40280c9-3cd5-4620-847e-e291f194629e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet