Bliv EW-analytiker og styrk Danmarks forsvar med din ekspertise i Fredericia

dato

OM OS

Electronic Warfare Kompagniets (EW) opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum. Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon, der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt. Kompagniet er beliggende i Fredericia, men hører under Efterretningsregimentet i Varde.

Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor Sammenhold, troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende værdier for kompagniets opgaveløsning. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.

OM STILLINGEN
Som konstabel i EW vil du i dit opstartsforløb deltage i EW-basis uddannelsen, som først og fremmest uddanner dig til EW-operatør.

Dette skal give dig den viden samt de forudsætninger, som er nødvendige for at kunne indgå i delingerne og kompagniet. Uddannelsen foregår internt i kompagniet og varer ca. 3 mdr.

Din primære opgave som EW-analytiker ved EWKMP er at gennemføre analyser på indhentet data, der besvarer efterretningsbehov fra foresatte. Du bidrager ligeledes med kontinuerlige analyser om modstanderen og terrænet, der forbereder og understøtter indsættelsen af alle KMP indhentningsmidler.

I løbet af et uddannelsesår kommer du igennem yderligere uddannelse om relevante analytiske metoder og teknikker som skal være med til at styrke dine kompetencer og som sætter dig i stand til at blive indsat taktisk med henblik på at bearbejde efterretninger ud fra en stillet opgave.

Du vil som EW-analytiker være en del af en enhed der er unik i Danmark, og som til hverdag bruger meget tid på at dygtiggøre sig inden for specialet.

I tilknytning til ovenstående bruger vi også tid på at vedligeholde vores grundlæggende soldaterfærdigheder med feltdage, øvelser og skydeperioder.

OM DIG
Du er en analytisk stærk konstabel, overkonstabel eller overkonstabel af første grad, som har mod på at tilegne dig viden og færdigheder, så du med tiden bliver specialiseret inden for efterretningsbearbejdning.

Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige kundskaber i dansk og engelsk, da en del af arbejdet består i at formidle viden, blandt andet til udenlandske samarbejdspartnere. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har flair inden for IT, da vi arbejder med forskellige typer software.

Vi har en omskiftelig hverdag og vi forventer derfor, at du løbende tilpasser dig ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen samt udviser parathed til at gøre tingene på nye måder.

Derudover er du selvstændig og kan aktivt tage del i din personlige og faglige udvikling. Vi forventer tillige, at du opsøger nyeste viden og dygtiggør dig inden for dit speciale samt, at du uopfordret kan igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til den fælles opgaveløsning.

Arbejdsmiljøet internt ved EWIC: Delingsføreren

  • Arbejdsmiljøet ved EWIC er åbnet og uformelt, hvor soldatens holdninger og meninger bliver anerkendt og hørt. Ofte har vi ved EWIC forskellige kompetencer, som bidrager til EWKMP samlende opgaveløsning, hvilket betyder at kommunikation og åbenhed er afgørende for et godt og sundt arbejdsmiljø ved EWIC.
Ønsker til en kommende analytiker ved EWIC: Kollega fra EWIC

  • Hos EWIC ønsker vi først og fremmest en soldat, som ønsker og brænder for på sigt at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer, der gør ham/hende til en dygtig efterretningssoldat.
  • Det er en fordel hvis kommende MA har en naturlig interesse for IT/software og en mere teknisk tilgang til soldatervirket, end den generelle opfattelse heraf.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM (Hemmeligt)

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KMPCH tlf. 5089 7664

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 16. februar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM EFTERRETNINGSREGIMENTET

Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.

Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Survival, Evasion, Resistance and Escape (SERE) i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.

Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/be935c3b-aa41-43c6-9e7d-3bfc73504b64

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook