Vi mangler en køkkenmedhjælper på fuld tid i vores hyggelige køkken i centrum af Fredericia.
Du skal have erfaring fra madbranchen - og du skal være frisk, smilende og positiv. Arbejdsopgaverne bliver mange og alsidige. Du skal både hjælpe med selve anretningen af maden og lettere madlavning.
Er du uddannet (cater/smørrebrødsjomfru) eller andet - er det naturligvis et plus.
Men en del af arbejdet består også af rengøring - det skal du være indstillet på.
Vores køkken fungerer også som a la carte. Og vi har derfor perioder hvor der er MEGET travlt (også hvor vi ikke har regnet med det), og derfor skifter vi alle meget hurtigt rundt mellem opgaverne - ligesom vi har mange bolde i luften på én gang - og tempoet er højt. Det SKAL du kunne rumme uden at blive stresset.
Til gengæld lover vi dig en mega god stemning, søde kolleger og en dejlig afslappet atmosfære.
Der er højt til loftet, og vi er rigtig gode til at hygge - når altså lige travlheden har lagt sig.
Du får i udgangspunktet en fast vagtplan - og vagter ligger i tidsrummet 6 - 17.30. Afvigelser kan forekomme ved sygdom og derie mm.
Du skal påregne nogle timer hveranden weekend.
Vi har overenskomst, så der er fuldstændig styr på løn, pensioner, feriepenge osv.
Har du mod på at kaste dig ud i opgaven? Så skynd dig at sende en kortfattet præcis ansøgning, så hører du fra os snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at angive både telefonnummer og e-mail på din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lucullus Smørrebrød af 2021 ApS, Luthersvej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142963