Bliv en del af et engageret pædagogisk team i Børnehuset Savannen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trænger du til at få dine pædagogiske kompetencer i spil? 
Så bliv pædagog i Børnehuset Savannen!

Børnehuset Savannen er en selvejende institution beliggende i Kirstinebjerg Distriktet
Kirstinebjerg er et stort distrikt bestående af ni institutioner og dagplejen. I samarbejdet med de øvrige institutioner deltager vi i pædagogiske aktiviteter på tværs af institutionerne. 
Børnehuset er normeret til ca. 70 børn i alderen 0-5 år, fordelt på fire grupper. Vi har et stort hus med gode fysiske rammer, bl.a. har vi en sal, som bruges hver dag. Vi har en stor legeplads, som vi gør brug af hver dag og et nærmiljø med stor mulighed for mange naturoplevelser.

I Børnehuset Savannen vil du møde glade og imødekommende kolleger. Vi er en engageret personalegruppe, initiativrig, handlekraftig og fuld af humor. Vi har et godt kollegaskab. Vores fælles mål er at skabe nærvær og trygge rammer for børn, forældre og kolleger – på et højt fagligt niveau.

Vi arbejder på tværs i huset, og sammen arrangerer vi sommerfest med festivalstema, blomsterdag for bedsteforældre og andre fælles arrangementer. Vi har en engageret forældregruppe samt en forældrebestyrelse, som er synlige.

Pædagog i et fagligt stærkt team med fokus på børnefællesskaber og læringsmiljøer
I din rolle hos os vil din dagligdag kendetegnes af nærværende relationsarbejde og en målrettet indsats for at styrke børnefællesskaber. Du vil tilpasse læringsmiljøerne efter børnegruppens behov og tage ansvar for at planlægge samt gennemføre læreplansaktiviteter med udgangspunkt i børnegruppen.

Din dokumentation af det pædagogiske arbejde vil blive håndteret gennem systemet Hjernen&Hjertet, trivsel+ samt Aula. Desuden vil du udarbejde individuelle fokuspunkter og digitale læreplaner. Du vil være ansvarlig for at afholde forældresamtaler for den gruppe børn, du er primærpædagog for.

Som en aktiv deltager i personalemøder, både internt i huset og på tværs i Distriktsinstitutionen Kirstinebjerg, vil du være en vigtig del af et fagligt stærkt team i Savannen. Det forventes, at du kan samarbejde tværfagligt med sprogkonsulenter, læringsmiljøpædagoger, psykologer med flere.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og brænder for at gøre en forskel
  • tager udgangspunkt i børnene med en faglig og professionel vinkel
  • er engageret, anerkendende, og loyal overfor fælles aftaler
  • er nysgerrig og undrende overfor de ting du oplever i hverdagen på en positiv og anerkendende måde
  • er god til relations arbejde og arbejder ud fra et børneperspektiv
  • har kendskab til arbejdet med de nye styrkede læreplaner.

Vil du vide mere
Kontakt Konstitueret leder Lisbeth Hosseini eller pædagog Line Eeg, 7592 3558.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Der bliver ligeledes indhentet børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling på 35 timer ugentlig.

Tiltrædelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 26. september 2024.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet pr. telefon 25. september 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
24. september 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Randalsvej 51, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113229

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet