BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For Zantio IT søger vi en ny Senior IT-supporter til styrkelse af teamet i Fredericia
Zantio IT har vokseværk, og vi leder derfor efter nye kollegaer, der kan tage del i at levere en ekstraordinær kundeservice på Danmarks bedste arbejdsplads.
Brænder du for support i verdensklasse, hvor du med høj faglighed guider og forklarer tekniske udfordringer til kunderne på en let og forståelig måde? Motiveres du af arbejdet med nye områder og brancher, hvor du hver dag udfordres inden for din IT-kunnen og følger en bred palet af kunder? Så er det dig, Zantio IT står og mangler til deres team.
Zantio IT flyttede i foråret 2023 til nyindrettede kontorfaciliteter lige ved afkørsel 59 i Fredericia, så uanset om du bor i Fredericia eller kommer udenbys fra, er der let adgang til kontoret. Teamet består i dag af 20 engagerede kollegaer, som ser frem til at byde dig velkommen.
Om Zantio IT
Zantio IT startede i 2015 med drømmen om at blive den førende IT-leverandør på markedet. De arbejder med visionen om, at IT-support og rådgivning skal være ukompliceret og personlig.
I Zantio IT vil du opleve en stærk kultur, hvor man sætter kundeservice, makkerskab og det personlige højest. De sætter en ære i at skabe en ekstraordinær kundeoplevelse og prioritere tid til kunderne.
De ønsker altid, at kunderne får mere, end de forventer. Det samme skulle gerne gøre sig gældende for firmaets medarbejdere. Derfor arbejder de hele tiden på at skabe ”Danmarks bedste arbejdsplads”, og firmaet mener selv, de er godt på vej.
Om jobbet hos Zantio IT
Det er Zantio IT´s primære mål, at kunderne altid modtager god support og altid føler sig ”taget hånd om” fra start til slut, når de er i kontakt med Zantio IT.
Som Senior IT-supporter vil du være ansvarlig for at yde teknisk support til Zantio IT’s kunder. Du vil håndtere daglige IT-relaterede henvendelser, fejlfinde problemer og bidrage til at opretholde en stabil drift og effektiv IT-infrastruktur.
Som Senior IT-supporter er du hjertet i organisationen, og du vil have direkte indflydelse på kundernes oplevelse af Zantio IT.
Dine primære ansvarsområder er at:
- Yde teknisk support til kunderne via telefon eller e-mail med fokus på den gode kundeoplevelse
- Identificere og løse hardware- og softwareproblemer på computere, software og netværk
- Konfigurere og installere IT-udstyr og software til firmaets kunder
- Udføre rutinemæssige vedligeholdelsesopgaver og opdateringer på systemer og software
- Registrere og dokumentere problemer samt løsningsmetoder i Atera og Confluence
- Samarbejde med firmaets IT-consultants for at løse komplekse tekniske problemer
- Give træning og vejledning til Zantio IT’s kunder om brug af IT-ressourcer og -systemer
- Deltage i projekter relateret til IT-infrastruktur og implementering af nye teknologier
Vi leder efter dig, som …
Har en stor passion for IT og gerne nogle års erfaring fra en lignende rolle. Dit generelle IT-fundament er i orden, du er velkommunikerende og forstår at sætte dig ind i kundernes systemer og opsætninger. Du er vedholdende og engageret over for kunderne og samarbejder altid respektfuldt og med stor ordentlighed.
Du forstår branchen, og at dagene ikke altid går som planlagt. Du ved, at dagene kan ændre sig meget hurtigt, og hvis en kunde oplever udfordringer med deres IT-drift, så er du med din proaktive tilgang klar til at smide alt og koncentrere dig om at rette en kritisk hændelse, så kunden er kørende igen.
Yderligere
- Nyder du at rådgive kunder og have den tætte dialog og sparring
- Har du en proaktiv tilgang og brænder for at give kunderne en god oplevelse
- Er du struktureret og selvkørende og kan bevare roen i en til tider hektisk dagligdag
- Elsker du at tage ansvar, og du brænder for den gode kundeoplevelse
- Er du åben, en glad personlighed og har en positiv tilgang til tingene
- Trives du i et energisk miljø med en flad struktur og med masser af udviklingspotentiale
- Har du erfaring med RDS og Azure-/Office 365-miljøer
Zantio IT tilbyder
Du bliver en del af Zantio IT i Fredericia, hvor alle med godt humør og stor passion brænder for at levere den bedste service med et smil på læben. Du møder en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling i et ambitiøst og dynamisk arbejdsmiljø. For Zantio IT er det vigtigt, at der er plads til at lære nyt og blive dygtigere. Derfor er tæt sparring og samarbejde blandt kollegaer et must og helt naturligt.
Der bliver ofte holdt sociale arrangementer, og Zantio IT sætter pris på fællesskab og gode oplevelser sammen. På kontoret i Fredericia, hvorfra din arbejdsdag tager udgangspunkt, er der fast frokostordning alle ugens fem dage. Løn og ansættelsesforhold forhandles personligt.
Tiltrædelse
Snarest muligt – dog senest den 1. september 2024.
Ansøgningsfrist
Den 20. juni 2024.
Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning i dag.
Søg jobbet
Søg jobbet via knappen ”Søg jobbet”, hvor du kan sende cv og andet relevant materiale.
Ønsker du yderligere informationer vedrørende jobbet som ”seniorsupporter”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller mail hah@reqt.dk.
Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Al henvendelse om jobbet skal derfor ske hertil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ReQT Consulting A/S, Fynsvej , 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061887