Kan du arbejde selvstændigt og er struktureret i løsningen af dine arbejdsopgaver? Holder du af en alsidig arbejdsdag med skiftende indhold og arbejdstider? Har du gode faglige kompetencer og er imødekommende og hjælpsom?
Om os
Føringsstøtteregimentet er organiseret med en stab, to Føringsstøttebataljoner, en CIS Operationsstøttebataljon og en bataljon til støtte for Headquarters Multinational Division North i Adazi, Letland.
Regimentet har regimentsledelsen og bataljonerne placeret på Ryes Kaserne i Fredericia og har derudover enheder placeret i Haderslev, Skrydstrup, Karup og Høvelte.
Regimentet leverer føringsstøtte til Forsvarets øvrige myndigheder og enheder og bidrager således i væsentlig grad til det samlede forsvars løsning af både nationale og internationale opgaver.
Alt inklusive består regimentet af cirka 680 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er fastansatte soldater. I den samlede styrke indgår cirka 100 værnepligtige.
Om stillingen
Som oversergent vil du blive en central del af enhedens opgaveløsning og som en del af uddannelseskadren for føringsstøttesoldater.
Du vil blive en integreret del af enhedens interne uddannelseskadre, og planlægge undervisning indenfor de fag hvor du har dine faglige forcer.
Du skal forvente at fungere som sitefører på mellemstore til store sites, hvor du har det overordnede ansvar for indsættelsen af 5-15 soldater.
Stillingerne er indenfor IT, kommunikation og kryptoforvaltning
2 x Sektionsfører (1 FØSBTN)
1 x Næstkommanderende deling (1 FØSTBTN)
1 x IT-TEK (2 FØSTBTN)
6 x IT-SUP (1-2 FØSTBTN og CSBn)
1 x IT-SUP/INST (3 CISOPSBTN)
1 x KRYPTO (CSBn)
Opgaveløsningen vil ofte foregå i sektioner, hvor den enkelte medarbejders engagement er en forudsætning for en tilfredsstillende opgaveløsning.
Du vil som oversergent blive brugt i uddannelsen af enhedens øvrige personel.
Du vil opleve en skiftende intensitet i arbejdsopgaverne. Du vil skiftevis have perioder med daglig tjeneste, øvelser i ind- og udland, afspadsering og udsendelse.
Endvidere skal du bistå du enhederne i løsning af alle typer af driftsopgaver og ad hoc opgaver. Du have store muligheder for at påvirke stillingsindholdet med yderligere opgaveområder.
Såfremt du er faglært IT-supporter vil du indgå som en del af enhedens IT-kadre, der har til opgave at opretholde kompagniets evne til at gennemføre operativ opgaveløsning.
Om dig
Du er oversergent, eller sergent med 3-4 års erfaring, der inden for 1 år kan udnævnes til oversergent.
Du er interesseret i at udvikle på dine medarbejdere. Du er desuden villig til at lytte til dine kompetente og erfarne medarbejdere, og inddrage de kompetencer de har i din opgaveløsning.
Du er åben for at operere i et værnsfælles miljø, hvor der kan være stor forskel på kulturer på tværs af Hæren, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen.
Det er en fordel hvis du er IT-supporter, eller har en interesse i at tage uddannelsen i løbet af din tjeneste i kompagniet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Personelforvaltningen seniorsergent Ib Skou Larsen på telefon: 72 82 81 25 eller skrive en mail FSR-S1-11A@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 6. januar 2025 og samtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Det er vigtigt at du skriver hvilken enhed du søger i. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens
Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151078