BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega? Middelfart Kommune, Natur- og Miljøafdelingen søger en miljøsagsbehandler til et barselsvikariat i en periode på ca. et år. Du vil sammen med engagerede og gode kollegaer skulle arbejde med sagsbehandling på både varme og industriområdet.
Barselsvikariatet vil være opbygget som ¾ på varmeområdet og ¼ på industriområdet.
Med den seneste energikrise er varmeområdet meget aktuelt, og udrulningen af fjernvarme i kommunen er i fuld gang, således naturgassen kan udfases. Det kan kun forventes at energiområdet fremadrettet vil udvikle sig og kommunen har en ambitiøs varmeplan. Det er her vi har brug for en engageret kollega som dig!
I Middelfart Kommune oplever vi en positiv udvikling, hvor mange nye virksomheder kommer til, og hvor vores eksisterende virksomheder har travlt. Gennem miljøtilsyn er du med til at sikre et sundt og rent miljø, hvor virksomhedernes drift sker på en miljømæssig forsvarlig måde og i overensstemmelse med miljølovgivningen - typisk i tæt og konstruktiv dialog med virksomheden.
På varmeområdet vil du blive den primære person, men vi vil sørge for at du får en god introduktion til opgaverne. På industriområdet vil indgå i industrigruppen som består af 4 kompetente og engagerede medarbejdere, hvor du vil kunne få støtte og sparring.
På varmeområdet er opgaverne:
- Myndighedsopgaver ved implementering af varmeplanen, herunder godkendelse af konverteringsprojekter for udfasning af naturgas, screening for VVM o. lign.
- Sagsbehandling såsom tilladelser til jordvarmeanlæg, udtalelser til lokalplaner, håndtering af borgerhenvendelser mm.
- Være tovholder på det lokale koordinationsfora på varmeområdet.
- Deltage i udvalgte klima- og energiprojekter, herunder internationale projekter.
- Miljøtilsyn på virksomheder, herunder bl.a. støj, luft, affald og spildevandsforhold
- Forberedelse og afrapportering af miljøtilsyn, ved brug af GeoEnviron, ESDH samt afrapportering i Miljøstyrelsens Digitale MiljøAdministration.
- Håndhævelse i forbindelse med tilsynene
- Evt. andre mindre miljøopgaver, som eksempelvis klagesagsbehandling
- Du har en relevant uddannelse som energiplanlægger, ingeniør, Cand.scient. eller lignende
- Du har gå på mod på og lyst til at arbejde med den grønne omstilling
- Du har kendskab og lyst til at arbejde med administration og sagsbehandling af varme- og miljølovgivningen
- Du har it-flair og gerne erfaring med GIS
- Du er god til dialog og kommunikation med borgere og virksomheder og kan optræde med både venlighed og myndighed
Hvem er vi:
Natur- og Miljøafdelingen består af godt 30 engagerede og fagligt kvalificerede kollegaer, der er fordelt på tre faggrupper. De tre grupper er Industrigruppen, Forsyningsgruppen og Natur- & Landbrugsgruppen.
Vi er en arbejdsplads med gensidig respekt og plads til humor. Vi ser os selv som positive, kompetente og med en høj faglig profil, og det må gerne være sjovt at gå på arbejde hos os. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på gensidig respekt, engagement, humor og samarbejde.
Løn og yderligere oplysninger:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten/ny løn.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at høre nærmere, kan du kontakte: Teamleder Anne G. Pedersen på telefon 21168720, miljøsagsbehandlerne Jeanette Maria Dyhr på telefon 23111730 eller Anne Lotte Villadsen på 88884921
Ansøgningsfrist 10. september 2023. Samtaler forventes afholdt 18. september 2023 på Middelfart Rådhus.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1493&ERId=84250
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891025