Én af skolens dansk- og billedkunstlærere går på barsel, og derfor søger vi en engageret kollega, som sammen med os vil lave god skole med fokus på læring, nysgerrighed og god trivsel.
Stillingen indeholder flg. undervisningsopgaver:
· Dansk i skolens ene 2. klasse med klasselærerfunktion (10 lektioner/uge)
· Trivselsfaget SOL (Sammen Om Læring) i samme 2. klasse (1 lektion/uge)
· Dansk i 4. klasse (7 lektioner/uge)
· Billedkunst på 4. årgang (4 lektioner/uge)
· Billedkunst på 8. årgang (2 lektioner/uge)
Du er lærer med stort ”L”
· Du er en stærk relationsdanner – med indlevelse, interesse og nærvær.
· Du trives i lærerjobbet og er glad for at undervise.
· Du er fagligt dygtig, og du er engageret i fagene og i eleverne.
· Du kan ”smitte” eleverne med din glæde, og du kan lede elevernes læreprocesser gennem kompetent og motiverende undervisning.
· Du er en tydelig klasseleder og en god rollemodel for eleverne.
· Du indgår konstruktivt i et tæt og forpligtende skole-hjem-samarbejde.
· Du har gode samarbejdsevner, og du vil gerne samarbejde og videndele med dine kolleger og skolens ledelse.
Om Fredericia Realskole
Fredericia Realskole er en fri grundskole med ca. 530 elever fordelt på to spor fra børnehaveklasse til 4. klasse og 3 spor fra 5. til 9. klasse. Klassekvotienten er på 20 til og med 4. klasse, 22 fra 5. klasse og 24 i 7.-9. klasse. Skolen har egen SFO for elever i 0.-3. klasse.
På Fredericia Realskole vægter vi faglighed højt. Børn og voksne omgås hinanden med gensidig respekt, og trivslen er god hos såvel elever som ansatte.
Vi arbejder sammen for, at Fredericia Realskoles værdier: Faglighed, Ansvarlighed, Gensidig respekt, Engagement og Fællesskabsorientering opleves i hverdagen af alle skolens aktører.
Vi har fælles fokus på
· Feedback på læring. Vi er undersøgende på, hvilke feedback-metoder der giver størst læringsudbytte og på, hvordan eleverne kan give lærere og pædagoger feedback på undervisningen, så vi sammen skaber god undervisning præget af nysgerrighed og lyst til at lære mere.
· At udvikle elevers og læreres teknologiforståelse. Er du nysgerrig på og arbejder du eksperimenterende med at inddrage teknologi i din undervisning, er det et stort plus. Alle elever på 3. og 6. klassetrin gennemfører forløb i teknologiforståelse. Vores elever i 4.-9. klasse arbejder på egne bærbare computere. Til eleverne i 0.-3. klasse har vi iPads i klassesæt.
Vi tilbyder DIG
· En traditionsrig skole, hvor værdierne ”leves” i hverdagen
· En skole, hvor læring og trivsel er i fokus
· En arbejdsplads med rum for at afprøve nye idéer
· En velfungerende mentorordning for nyansatte og stor hjælpsomhed blandt kolleger
Lærernes arbejdstid er fleksibelt tilrettelagt med eftermiddage mandag og onsdag til mødevirksomhed, samarbejde og fælles forberedelse på skolen. Tid til individuel forberedelse og fordybelse kan den enkelte lærer vælge at lægge på skolen eller hjemme.
Læs mere om skolen på www.fredericia-realskole.dk - Under ”Hvem er vi?” og ”Skolens selvevaluering” finder du en grundig beskrivelse af vores skole.
Om stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er tidsbegrænset frem til den 30. juni 2026.
Tiltrædelse: mandag den 26. januar 2026, dog senest den 1. februar 2026.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Skoleleder Pernille Aarøe Petersen på 21 49 15 34 eller til Viceskoleleder Anne Højgaard Kristensen på 20 86 88 79.
Sådan ansøger du
Lyder stillingen som noget for dig, så send os en ansøgning. Fortæl os om dig selv, hvorfor du gerne vil arbejde på Fredericia Realskole, og hvad du kan tilbyde som lærer på vores skole.
Ansøgning vedlagt cv, eksamensbevis og relevante udtalelser sendes til Fredericia Realskole på mail: FR@FRUV.DK
Ansøgningsfrist: onsdag den 3. december 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 11. december 2025 om formiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
FREDERICIA REALSKOLE, Købmagergade, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f57a2e9e-06ce-431c-8892-a199b0f1f8da