BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af vores vagtplanlæggerteam?
Er du systematisk, struktureret og en punktlig, perfektionistisk planlægger? Har du et godt overblik, og kan du arbejdsplanlægge for +50 medarbejdere, så de kan koncentrere sig om deres fantastiske arbejde i plejen, uden at de skal bekymre sig om, hvorvidt timer og tillæg passer? Har du et blik for sygefravær, dyre vikartimer, overarbejde der løber løbsk, og har du et hjerte for vores vigtigste kerneydelse, nemlig vores beboere? Så skal du da helt sikkert søge denne stilling.
Vi er fleksible og kan måske sammensætte en stilling til dig. Og hvad betyder det så, ud over at der ikke står timetal i denne annonce?
- Det kan være, du har en stilling som vagtplanlægger et andet sted, og at du gerne vil have nogle ekstra timer.
- Det kan være, du gerne vil være i plejen, men ønsker nogle timer som vagtplanlægger.
- Måske er du selvstændig med eget firma og brænder for at arbejde for et sted som vores.
Prøv at tænke på hvad der kunne være godt for dit arbejdsliv og fortæl os det så i din ansøgning.
Hos os kan du udvikle dig personligt og fagligt i en organisation, der ikke behøver være forandringsparat, fordi vi hellere vil være dem, der løbende forandrer os. Vi vil gerne blive dem, der tør sætte fodspor og gå forrest.
Du kan komme fra mange forskellige fag og uddannelser, bare du tænker på, at alt, hvad vi gør, i sidste ende handler om at passe på pengene, så vi kan bruge dem på, at vores beboere får et rigtig godt ældreliv med masser af faglig kvalitet og gode oplevelser. Vi ønsker rettidig omhu og præcis planlægning. Det er derfor, vi har brug for dig.
Vi sørger for en lang og grundig indkøringsperiode i de systemer, vi bruger, og du kommer på kursusdage i systemerne både internt og eksternt.
Ansættelsesprocessen:
Når du har sendt din ansøgning, gerne med din lønforventning og referencer, og du på papiret er blandt de bedst kvalificerede, så indkaldes du til en rundvisning på hjemmet, hvor vi fortæller lidt mere konkret om, hvad det er, vi søger. Du oplever miljøet og møder de mennesker, du skal arbejde sammen med og bliver klogere på vores forventninger til dig, så du kan danne dig et billede af os, og om du vil fastholde din ansøgning.
Hvis du og vi stadig tror på hinanden, så indkalder vi til en formel ansættelsessamtale, hvor vi går i dybden med hvem du er.
Efter samtalen vil du samme dag eller hurtigt derefter få at vide om jobbet er dit.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Friplejehjemmet Lillebælt, Fænøsundvænget, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: lillebaelt@sikker.diakon.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836235