BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i krydsfeltet mellem lovgivning, analyse og formidling, og brænder du for at sikre en professionel sagsbehandling i konkurssager - til gavn for både borgere, virksomheder og Gældsstyrelsen – så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Som sagsbehandler på konkursområdet kommer du til at bidrage aktivt til inddrivelsen af offentlig gæld ved at analysere og vurdere sager om konkurs.
Stillingen kræver, at du fungerer godt i krydsfeltet mellem lovgivning, analyse og formidling. Du skal kunne sætte dig ind i gældende lovgivning og bruge den viden til at analysere og vurdere, hvilken afgørelse sagerne kalder på. Og så skal du kunne præsentere din vurdering i skifteretten.
Du vil i forbindelse med din opgaveløsning have løbende kontakt med eksterne samarbejdspartnere i fx skifteretterne og forskellige kuratorer, hvilket kræver, at du er tilgængelig, har fokus på løbende opfølgning og sikrer en professionel kommunikation som repræsentant for Gældsstyrelsen.
Dine primære opgaver vil indebære:
- Konkurssagsbehandling inkl. vurdering og indgivelse af konkursbegæring samt skyldnerkontakt
- Fremmøde og sagsfremstilling i skifteretten.
- Håndtering af sikkerhedsstillelser og betalingsaftaler.
- Håndtering af administrative opgaver på tværs af hele insolvenssagsbehandlingen.
Konkurssagsbehandlingen ligger sidst i rækken af Gældsstyrelsens inddrivelsesskridt og har en væsentlig betydning for borgere eller virksomheder, der ofte står i en økonomisk svær situation. Det er derfor vigtigt, at du formår at etablere og fastholde en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid og forståelse.
Om os
Du får ca. 20 kollegaer i en enhed, hvor vi arbejder mod fælles mål, og har blik for hinandens styrker og kompetencer. Vi er ambitiøse, tager ansvar og søger gerne nye løsninger. Det gør vi, samtidig med at vi dyrker arbejdsglæden. Atmosfæren er uformel, og vi har fokus på sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes.
Du kommer til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag, der byder på både kendte og ukendte problemstillinger. Derfor hjælper vi hinanden på tværs, hvis situationen kræver det.
Vi har stor interesse i, at du trives og løser opgaven bedst muligt. Derfor giver vi dig naturligvis den nødvendige onboarding, løbende opfølgning og sparring via 1:1 samtaler samt mulighed for at vedligeholde og udvikle viden og kompetencer. Vi har fleksible arbejdsvilkår i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, der er båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold.
Om dig
Du har en relevant uddannelse eller anden relevant erfaring fx fra et advokatkontor, den finansielle sektor, revisionsbranchen eller en anden offentlig styrelse. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være:
- Cand. Jur.
- Bachelor inden for jura eller økonomi
- Master eller Diplom i Skat
- Professionsbachelor i Skat, offentlig administration, finans eller tilsvarende
- Har erfaring med sagsbehandling fra andre offentlige myndigheder, hvor du har oparbejdet viden om retssikkerhed og god forvaltningsskik, samt arbejdet efter processer og juridiske vejledninger.
- Har anden erhvervserfaring med sagsbehandling, hvor du har arbejdet med gældende lovgivning på konkursområdet eller på anden vis har oparbejdet viden om komplekse og forskelligartede opgaver indenfor det juridiske eller økonomiske område.
Kan du se dig selv, som en del af Gældsstyrelsen, så tøv ikke med at søge – vi har brug for dig.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 1. september 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 11., 12. eller 13. september 2023. Ansættelse sker pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Anders Sims-Nielsen telefonnummer 72384144.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Forud for ansættelse i Gældsstyrelsen foretages altid restancetjek for så vidt angår gæld til det offentlige.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Teglgårdsparken 19 eller 99, 5500 Middelfart.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 19, Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171419&DepartmentId=9412&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890055