Afdelingsleder til udskolingen Fjordbakkeskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige og ambitiøse leder af udskolingen på Fjordbakkeskolen med base i afdeling Taulov har søgt og fået nye og større ledelsesmæssige udfordringerDerfor søger vi nu en stærk lederprofil til at komplementere vores lederteam.

”Vi” er et dynamisk, stærkt, udviklingsorienteret og meget velfungerende ledelsesteam – men vi mangler én brik – nemlig dig.

Vi søger en energisk, udviklingsorienteret og driftsstærk afdelingsleder, der sammen med skolens medarbejdere – her primært udskolingens ca. 30 lærere og pædagoger - og øvrige ledelsesteam, kan og vil arbejde med at sikre drift og videreudvikling af Fjordbakkeskolen.

Du skal være afdelingsleder for udskolingen med base i vores Taulovafdeling og varetage ledelsen af samme, og der venter dig en flok kompetente, samarbejdsvillige og udviklingsparate medarbejdere.

Udover alle ledelsesmæssige områder relateret til udskolingen, kommer en række øvrige ledelsesmæssige opgaver. Det kunne være ledelse af fagudvalg og vejledning, planlægningsmæssige ledelsesopgaver eller andet.

Fordelen for dig er, at vi i den eksisterende ledelse faktisk er ret fleksible, så både de overordnede ledelsesopgaver og fordelingen af øvrige opgaver kan tilpasses dine forudsætninger, kompetencer, præferencer og din profil.

Vi forventer af dig, at du

  • har erfaring med arbejdet, glæderne og udfordringerne i skoleverdenen
  • har en relevant uddannelse, har ledelsesmæssig erfaring, erfaring med vejleder/koordinatoropgaver eller dokumenteret lederpotentiale
  • har erfaring med – og/eller talent for – personaleledelse
  • har forståelse for at skulle indgå i både drift og udvikling
  • har fine relationskompetencer og arbejder anerkendende, inddragende, retningsvisende og resultatorienteret
  • har mod til at tage de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger og kan stå i både med– og modvind
  • er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • har god dømmekraft og evne til at læse de kontekster, du agerer i
  • kan – og vil – medvirke til at fastholde og videreudvikle et godt og særdeles åbent samarbejde i ledelsesteamet og aktivt tage del i det fælles ledelsesansvar og de fælles ledelsesopgaver
  • … og så er det nok en god idé, at kunne håndtere og bidrage til den gode værkstedshumor, der præger vores ledelsesteam og Fjordbakkeskolen generelt.

Fjordbakkeskolen
… er en kommunal folkeskole beliggende i den vestlige ende af Fredericia Kommune. Fjordbakkeskolen består af skoleafdelingerne i Skærbæk (0.-6. klasse) og Taulov (0.-9. klasse) og har i alt 845 elever og 115 medarbejdere. Fjordbakkeskolen er kendt som en skole med en stærk faglig profil og har gang i en markant videreudvikling af skolehverdagen under mottoet ”Vi gør en god skole endnu bedre”.

Du vil få personaleansvar primært for medarbejdere, som er tilknyttet din afdeling, og refererer til distriktsskoleleder, Jens Baj Madsen.

Vil du vide mere
Kontakt distriktsskoleleder Jens Baj Madsen, 2221 1058, jens.b.madsen@fredericia.dk.

Du kan læse mere om os på Fjordbakkedistriktets facebookside eller på https://fjordbakkeskolen.aula.dk/

Det vil ved rettidig henvendelse og relevant baggrund være naturligt, at du efter aftale aflægger skolen et besøg.

Løn– og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2024.

Ansættelsessamtalerne afvikles i to runder
Første runde: torsdag den 23. november i tidsrummet 15.00-20.00
Anden runde: tirsdag den 28. november i tidsrummet 17.00-20.00.

For kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, vil der blive gennemført en profiltest med opfølgning, ligesom disse udvalgte på samtaledagen vil blive præsenteret for en case til fremlæggelse for udvalget.
Ansættelsesudvalget består af den samlede ledelse, TR for lærere Brian Alsløw, 1 udskolingslærer og 1-2 skolebestyrelsesmedlemmer.

Ansøgningsfrist mandag den 20. november 2023.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Taulov Kirkevej 35 A, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet