BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ambitiøs person til vores mellemtrin og klubtilbud på afdeling Indre Ringvej, der har mod på ledelse, eller som har ledelseserfaring. Vi søger dig, som via ledelse af pædagoger og lærere ser det som en spændende udfordring at sikre gode fritids- og læringsfællesskaber med et særligt fokus på mellemtrinnet.
Om Kirstinebjergskolen og afdeling Indre Ringvej
Afdeling Indre Ringvej er en del af Kirstinebjergskolen, placeret i den nordøstlige del af Fredericia Kommune. Skolens distrikt dækker et stort areal lige fra Fredericia bymidte, voldanlæg og Kanalbyen til Bøgeskov/Trelde-området med skov og strand. Distriktet favner mangfoldigheden, og der er både socialt boligbyggeri, parcelhuskvarterer samt strandvejsvillaer i distriktet.
Distriktet bygger på og arbejder efter et DNA med særligt fokus på trivsel, dannelse, læring og udvikling.
Afdeling Indre Ringvej favner ca. 450 elever fra 0. – 6. klasse i almenskolen – og rummer også to mellemformer. Vi er ca. 60 medarbejdere. I forlængelse af skoletiden har afdelingen også gode fritidstilbud bestående af SFO for 0.–2. klasse og Klub for 3.–6. årgang samt aftenklubtilbud for vores ældste elever.
Din profil
På Indre Ringvej består ledelsesteamet af en afdelingsskoleleder og to afdelingsledere. Distriktets samlede ledelse består af 11 ledere og ledes af vores distriktsskoleleder.
Som afdelingsleder ønsker du at være en del af et ledelsesteam, hvor vi er fælles om ledelsesopgaverne – både lokalt på Indre Ringvej, men også på tværs i distriktet.
Sammen med den øvrige ledelse på afdelingen og i distriktet, skal du være med til at stå i spidsen, når Kirstinebjergskolens DNA, mål og ambitioner skal omsættes til handling og praksis. Du skal derfor være klar til at arbejde i et team, hvor det er vigtigt at kunne samarbejde lokalt og på tværs af det samlede ledelsesteam i distriktet.
Din ledelseserfaring kan være fra et andet lederjob eller mere uformelt som koordinator, konsulent eller vejleder. Det afgørende er din lyst til ledelse.
Har du ikke en lederuddannelse, så forventes det, at du i løbet af det første år påbegynder uddannelsen. Det er vigtigt, at du er bevidst om dine værdier og kendes på ordentlighed. Du skal have gode relationskompetencer og arbejde systematisk og struktureret.
Fagligt har du
- en relevant baggrund i folkeskolen og ledererfaring eller mod på ledelse
- pædagogisk indsigt og udsyn og brænder for udvikling af bl.a. professionelle læringsfællesskaber, teamsamarbejde og udvikling af en stærk vejlederkultur
- en god struktur og systematik i dit daglige arbejde
- interesse for generelle administrative ledelsesopgaver.
Ledelsesmæssigt, er du
- indstillet på at indgå i et tæt, kollegialt og fagligt lederskab på afdelingen og i det store ledelsesteam
- en synlig leder på skolen blandt elever, medarbejdere og forældre
- dygtig til at kommunikere og skabe resultater gennem tydelighed, involvering, dialog og opfølgning
- klar til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.
Personligt, er du
- interesseret i og imødekommende over for alle skolens elever og voksne
- engageret, Initiativrig og fokuseret på at motivere vores medarbejdere
- en team-player, der har gode relationskompetencer, og du er kendt for at arbejde anerkendende, inddragende og retningsvisende
- opmærksom på ordentlighed som en grundlæggende værdi og har blik for, at ledelse har betydning for alle i og omkring organisationen.
Vi tilbyder
- en stor og spændende skole med mange muligheder og opgaver
- deltagelse i et stærkt lokalt ledelsesteam med plads til hinanden
- et distrikt og et skolevæsen med kollegial støtte og opbakning.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsskoleleder Thomas Tramm Rotendahl, 22 52 63 56 eller indskolingsleder Dennis Aaby Mathiasen, 41 20 26 97. Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Vi opfordrer dig til at kontakte os for at aftale et besøg, inden du sender din ansøgning.
Læs mere om vores skole: https://kirstinebjergskolen.dk/
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse 1. august 2024.
Ansættelsessamtale
1. samtalerunde forventes afholdt 3. juni fra kl. 16.00.
2. samtalerunde forventes afholdt 6. juni fra kl. 16.00.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at løse en case.
Ansættelsesudvalget
Jan Dupont Mathiasen, konstitueret distriktsskoleleder
Dennis Aaby Mathiasen, afdelingsleder for indskoling og SFO
Sisse Folkersen, TR for pædagoger
Povl Wichmann, TR for lærere
Thomas Tramm Rotendahl, afdelingsskoleleder
Forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen.
Ansøgningsfrist
Mandag den 27. maj 2024, kl. 12.00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Indre Ringvej 175, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036498