Afdelingsleder til Frederiksodde Skole, afd. C

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en synlig og engageret leder, der kan sætte fælles retning for udvikling?
Vi søger en leder med stort engagement og faglige kompetencer til at bidrage til Frederiksodde Skoles fortsatte udvikling til gavn for ungerne, hvor Livsduelighed udgør det bærende element.

Frederiksodde Skole reorganiserer sig ledelsesmæssigt, da skolens har vokseværk. Derfor søger vi en afdelingsleder til afdeling C, som er afdelingen for børn med multiple funktionsnedsættelser. Kort sagt, du brænder for denne særlige målgruppe og ser muligheder i at udvikle og omsætte pædagogiske tiltag til gavn for elevernes læring og trivsel. 

Afdeling C har pt. 33 elever, 28 medarbejdere og fem klasseteams
Elevgruppen har komplekse multiple fysiske/psykiske funktionsnedsættelser og er kendetegnet ved en ikke-alderssvarende kognitiv og følelsesmæssig udviklingsalder. Eleverne er kognitivt udfordrede og nogle er helt uden verbalt talesprog. 

Eleverne har behov for et skærmet miljø, tæt guidning og støtte fra det faglige personale hele dagen igennem.  Der arbejdes i en forudsigelig og visuelt struktureret hverdag med udgangspunkt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. 
Du finder en nærmere beskrivelse på skolens hjemmeside https://frederiksoddeskole.aula.dk/

Medarbejderstaben består af lærere, pædagoger, medhjælpere og terapeuter, hvor du er nærmeste leder for lærerne og terapeuterne. 

Vi søger en leder med lærerbaggrund med viden om og erfaring fra specialområdet
Du har kendskab til multiple funktionsnedsættelser og alternative kommunikationsformer - herunder også IT-delen, hvor der er ansat en IT-medarbejder til at håndtere den tekniske del. 

Vi ønsker en leder, der trives i tværprofessionelle samarbejdsrelationer og har modet til sammen med vores dygtige medarbejdere at tør tænke nye pædagogiske og undervisningsmæssige veje, der kan omsætte skolens mission, visioner og værdier til praksis. 

Som en udpræget teamplayer varetager du ledelsesopgaver og det daglige personaleansvar i tæt samarbejde med den pædagogiske fritidsleder i afdelingen. Du prioriterer høj faglighed og dermed også medarbejdernes behov for kompetenceudvikling. Din inddragende og systemisk tilgang gælder ikke kun den samlede medarbejdergruppe i afdeling C, men også i hele organisationen.

Vi lægger vægt på, at du som leder vil stå i spidsen for at

  • udøve nærværende og engageret pædagogisk ledelse.
  • have personaleansvar på daglig basis i afdeling C i tæt samarbejde med pædagogisk fritidsleder.
  • omsætte skolens mission, vision og værdier til praksis.
  • understøtte medarbejdernes arbejde med målstyring og evaluering af læringsprocesser.
  • styrke det tværprofessionelle samarbejde på tværs i organisationen.
  • styrke det gode forældresamarbejde.

Vi lægger vægt på, at du

  • er læreruddannet - gerne med erfaring fra det specialpædagogiske område.
  • har ledelseserfaring og gerne med en efteruddannelse i ledelse.
  • besidder personlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner.
  • tænker i helheder og inddrager relevante partnere i det pædagogiske arbejde med eleverne.
  • er en synlig leder, som kan sætte fælles retning og udvikling.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du som leder

  • har rum og mulighed for at udøve pædagogisk ledelse.
  • bliver en del af et ledelsesteam, hvor der er fokus på en samlet indsats til gavn for elevernes læring og trivsel.
  • løser administrative opgaver i tæt samarbejde med administrativ leder.
  • modtager kollegial ledelsesmæssig sparring og hjælp.
  • ikke står alene med en opgave - vi løser opgaverne sammen.
  • har kontakt og samarbejde med mange eksterne samarbejdspartnere.

Afdelingsledelsen arbejder med de forskellige teams og de enkelte medarbejdere gennem en tværprofessionel tilgang til opgaverne. Du står ikke alene med ledelsesopgaverne. Vi sparrer med hinanden og gør tingene sammen. 

Vi prioriterer ligeværdigt og tværprofessionelt samarbejde mellem alle personalegrupper og sætter en ære i godt arbejdsmiljø. Vores samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere er rigtig godt. Det stræber vi efter at bevare og blive endnu bedre til.

Frederiksodde Skole er Fredericia Kommunes specialskoletilbud
Vi har cirka 250 elever og 150 ansatte fordelt på tre matrikler og fire afdelinger. Specialskolen er kommunens samlede tilbud til elever med en bred vifte af forskellige behov.

Det samlede ledelsesteam består af en distriktsskoleleder, tre pædagogiske afdelingsledere, to pædagogiske fritidsledere og en administrativ afdelingsleder. Vi vægter det ligeværdige og tværprofessionelle samarbejde mellem alle personalegrupper meget højt.

I de foregående år har vi arbejdet med at omsætte fælles mission, vision og værdisæt for specialområdet med udgangspunkt i begrebet Livsduelighed og efterfølgende vores fælles lærings- og børnesyn. Læs mere på: https://frederiksoddeskole.aula.dk/

Vi arbejder med en række tiltag i videreudvikling af KRAP-metodens muligheder i specialpædagogisk kontekst samt en lang række af metodiske tilgange til specialskolens målgruppe.

Læring og trivsel skal foregå hele dagen, så derfor er der et meget naturligt samarbejde mellem skole- og fritidsdel. 

Vil vide mere
Kontakt distriktsskoleleder Anders Nielsen, 2553 2376 og evt. aftale et besøg på skolen.
Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.  
Fredericia Kommune indhenter desuden børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.
 
Tiltrædelse 1. juni 2024.
  
Ansøgningsfrist
1. april 2024.

Ansættelsessamtaler
1. samtalerunde 4. april 2024 fra kl. 15.00.
2. samtalerunde 16. april 2024 fra kl. 14.00.

Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk og pr. mail.
Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at gennemføre en personprofil samt besvare en case.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Ullerupdalvej 10 A, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010691

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet