PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN
Sybergsvej 34, 7000 Fredericia
VELHOLDT OG GENNEMFØRT FAMILIEVILLA I FREDERICIA
Villaen på Sybergsvej 34 udstråler selv fra allerførste øjekast noget helt særligt. Det er nemlig ikke bare en 60’er-villa som alle de andre. Selvom denne villa, ganske vist er, opført i 1967 er der ikke en finger at sætte på standen, der med flotte murstensfacader og strålende tegltag afspejler høj kvalitet. Det samme gør sig gældende for den grønne have, der er holdt så snorlige, at ikke et græsstrå er placeret forkert. I stedet er der sirlige øer af smuk beplantning, og de mange terrasseområder lokker med kølige drinks og frisk frugt i sommervarmen. Ejendommen gemmer ligeledes på flere gode skure til opbevaring, garage og, som kronjuvelen på toppen, en pavillon, hvor det hele går op i en højere enhed.
Fredericia centrum tæt på
Sybergsvej ligger i Nørremark ved Fredericia og fungerer som skillelinje til Skansernes historiske arealer - og her er rig mulighed for at udforske naturen til fods, men løbesko eller over mountainbikens styr. Nørremark i det nordlige Fredericia kan i den grad opfylde ønskerne om det rolige villaområde, og trods den yderst fredelige placering er der bare en kort cykeltur til både daginstitution, skole og indkøb, mens Fredericia Centrum ligeledes er indenfor rækkevidde.