PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN
Druehaven 2, Taulov, 7000 Fredericia
Velholdt villa med stort potentiale og pragtfuld have
I kan ikke andet, end at forelske jer i denne skønne rødstensejendom, som allerede ved første øjekast charmerer jer med sin flotte forhave, hvis fine japansk inspirerede beplantning giver en lille forsmag på den oase, der gemmer sig i baghaven. Her, perfekt mod syd, breder nabolagets måske mest vidunderlige baghave sig - en sand oase, hvor der er kræset for de fine stenbede, de sirlige buske og de smukke træer, der sender en tankestreg til de smukke japanske haver. Ren og skær zen er hvad I oplever i dette udeliv, og havens mange fine kroge og skønne terrasser indbyder i høj grad til ren afslapning og livsnyderi. Haven er vidunderlig, men det er nu husets store potentiale, der fejer benene væk under jer. Det klassiske ejendom dateres tilbage til 1979 og fordeler sine 114 m2 over et plan. Hertil kommer endvidere en stor carport og et værksted, der giver anledning til at forene dagligdagen og hobbylivet.
Druehaven 2 ligger helt perfekt på en dejlig hjørnegrund i et skønt villakvarter, som kendetegnes med venlige naboer og et godt lokalmiljø. Vi befinder os i Taulov, en lille by, som har skole, daginstitution, idrætshal, flere gode legepladser og ikke mindst en dejlig omkransende natur, som understreger den fredelige atmosfære. I Skærbæk, som ligger 10-15 minutter på cykeltur herfra, er der handlemuligheder og et hyggeligt havneliv, og når I trænger til at mærke byens liv, så tager motorvejen jer direkte til Fredericia og Kolding på henholdsvis 15 og 20 minutter. Her har I både byens goder og naturen lige ved hånden. Det bliver ikke bedre.
Vi ser frem til at introducere jer til en pæn og velholdt ejendom – kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Se flere billeder af boligen her