Sydøstjyllands Politi efterlyser personer i sager om kontaktbedragerier

dato

Sydøstjyllands Politi efterlyser personer, der mistænkes for at stå bag flere kontaktbedragerier i maj og juni 2025.

Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere personer, der i forskellige sager er mistænkte for at have begået kontaktbedragerier mod ældre. Bedragerierne er begået i politikredsen i maj og juni 2025. 

I sagerne er ældre borgere blevet ringet op af personer, der har udgivet sig for at være bankansatte. Herefter er borgerne blevet overtalt til at udlevere deres hævekort, som senere er blevet misbrugt.

Skanderborg og Hedensted
I forbindelse med to kontaktbedragerier begået den 22. maj 2025 i Skanderborg og Hedensted efterlyser politiet en mand. Ved de to forhold blev de forurettede vildledt til at udlevere deres hævekort til en kvinde, der udgav sig for at komme fra banken. Efterfølgende blev der hævet penge på hævekortene af en mand. 

Han beskrives som:

  • 20 – 30 år
  • Almindelig af bygning
  • Lys i huden 

Fredericia

I forbindelse med tre kontaktbedragerier begået den 19. maj 2025 i og omkring Fredericia efterlyser politiet en kvinde. De forurettede blev i første omgang kontaktet af en ”bankrådgiver”. Vedkommende oplyste, at de forurettedes konti var forsøgt misbrugt, og at de derfor skulle udlevere deres hævekort til en person fra ”banken”. Herefter ankom et bankbud og hentede deres kort og foretog uberettigede hævninger på kortet.   

Kvinden beskrives som: 

  • ca. 25 år
  • ca. 165-170 cm høj
  • lys i huden
  • kraftig af bygning
  • mørkt hår langt hår med striber
  • Tatovering på hænderne

Give
I forbindelse med et kontaktbedrageri fra den 19. juni 2025 i Give efterlyser politiet en mand. Den forurettede blev ringet op af ”banken”, som oplyste, at hans kort var blevet misbrugt. Kort efter ankom en mand og afhentede forurettedes hævekort. Efterfølgende blev der hævet penge på forurettedes kort. 

Manden beskrives som:

  • ca. 25 år
  • ca. 190 cm høj
  • almindelig af bygning
  • mørk i huden
  • kort sort hår
  • skæg
  • talte dansk uden accent

Give3

Har du oplysninger til sagerne, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på tlf.: 114.

 

Undgå kontaktbedrageri – og hjælp dine pårørende
Èt af de bedste greb er at få udeladt nummer, så det ikke fremgår af åbne telefonlister – og dermed er nemme at finde for svindlere. 

Det kan du blandt andet gøre ved at bede om at få udeladt nummer hos dit teleselskab, så oplysninger som navn, telefonnummer og adresse ikke fremgår på hjemmesider som Krak og 118.dk 

Hjælp også gerne dine pårørende – særligt dine ældre venner og familiemedlemmer - med at gøre det samme. Læs mere om hvordan i denne folder: https://politi.dk/sydoestjyllands-politi/nyhedsliste/hjaelp-dine-foraeldre-med-at-undgaa-svindel/2024/10/02
 
Øvrige gode råd

  • Vær skeptisk, hvis du bliver ringet op og bedt om at overføre penge
  • Udlever aldrig dine kort og oplysninger til fremmede
  • Udlever aldrig dine koder
  • Husk at du gerne må afbryde opkald - også fra politiet
  • Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer
  • Hvis det er gået galt, så anmeld det til politiet.
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi