Bülows Kaserne er en af de to kaserner Hæren har haft i Fredericia, men den blev lukket i forbindelse med Forsvarsforliget. Fredericia Kommune købte derefter kasernen, der i dag bliver brugt til alverdens events og koncerter.
Lige meget hvilken type arrangement, du deltager i på Bülows Kaserne, er der garanti for en særlig oplevelse i unikke omgivelser. Den smukke gård foran kasernen er især perfekt til Open Air-koncerter mens Eksercerhuset giver en mere intim atmosfære.
Smørrebrød, rosévin og elguitar
Kasernen danner rammerne for en masse skønne oplevelser de næste uger. Du kan blandt andet glæde dig til smørrebrødsfestival, hvor restaurant Oven Vande leverer lækker smørrebrød til tonerne af Dynamitskipperens Sønner.
Skal der lidt mere gang i den, kan du glæde dig til Sommerfest på Kasernen, hvor du kan ryste hofterne til både Johnny Madsen Band, Midt Om Natten og Carpark North.
Er det mere de våde varer, der trækker, så kan du også se frem til Fredericia Rosé Festival, som Bülows Kaserne også danner rammen om.
Du kan læse mere om de forskellige arrangementer og købe billet her.