Over 3.000 våben blev indleveret til Sydøstjyllands Politi

dato

Helt ekstraordinært var der i november mulighed for, at man straffrit kunne aflevere sine ulovlige våben. Alene Sydøstjyllands Politi har taget imod 3.032 genstande.

I hele november har man på udvalgte politistationer landet over kunnet aflevere ulovlige våben, uden at blive straffet for ulovlig besiddelse.

 

Det har rigtig mange benyttet sig af for at skille sig af med pistoler, geværer, rifler, knive og mange andre ulovlige genstande. Sydøstjyllands Politi har taget imod over 3.000 genstande på politistationerne i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding.

 

”Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder,” siger politiinspektør Michael Weiss.

  

Antallet af indleverede effekter fordeler sig således:

 

 

Korte våben (pistoler, revolvere mm.)

Lange våben (geværer, rifler mm.)

Samlet antal effekter indleveret

Horsens

94

414

1027

Vejle

36

275

685

Grindsted

4

147

376

Fredericia

41

206

479

Kolding

33

260

465

Sydøstjyllands Politi

208

1302

3.032

 

Også de sidste dage af frit lejde-perioden kom rigtig mange borgere forbi en af de fem lokationer for at aflevere ulovlige våben. Der er blandt andet registreret 413 indleveringer af genstande den 28. november, hvilket er den dag, hvor Sydøstjyllands Politi modtog flest genstande.

 

På landsplan er der blevet indleveret 35.531 genstande. Der kan komme efterregistreringer både lokalt og nationalt.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi