Fredericia Byråd har godkendt en ny vision for Kulturkasernen, som skal være et levende og attraktivt kulturelt mødested i Fredericia.
Visionen er en del af Fredericia Kommunes Vision 2033 ”Fredericia – Fremtidens centrum”, der fokuserer på kultur og unikke hverdagsoplevelser.
Kulturkasernen skal danne rammen om kulturelle oplevelser og aktiviteter, kreativt iværksætteri, foreningsfaciliteter og kreative fællesskaber. Et af tiltagene er et strategisk samarbejde mellem Fredericia Kommune og kunstakademierne i Aarhus, Odense og København om at etablere nye kunstværksteder for studerende i Kulturkasernen.
Borgmester Steen Wrist udtaler, at der er et uforløst potentiale i Kulturkasernen i forhold til at udvikle kunstuddannelserne i Danmark, som skal indfries samtidig med, at det lokale kunstmiljø løftes og kunsten bringes tættere på borgerne.
https://www.fredericia.dk/nyheder/ny-vision-kulturkasernen-godkendt