Til august går et byggeprojekt i gang, som vil gå under navnet Søndervold, og anlægges i Kanalbyen i Fredericia.
Foruden de mange nye boliger i Kanalbyen, bliver der nemlig bygget et legeanlæg i træ, som vil hedde Garnet og være tilgængeligt for alle i Søndervold. Legepladsen får en 80 meter lang tarzanbane, som små og store kan boltre sig på. Den vil sno sig igennem parken og krydse ind over selve legepladsen og det store garn, som bliver det centrale element på den store legeplads.
Legeanlægget er designet til børn i alle aldre. Mens de større børn kravler rundt i nettet og på tarzanbanen, kan de mindste benytte sig af minilegenettet, hvor der også er en tømmerflåde.
Dele af legeanlægget bliver designet med et underlag af faldgummi. Her vil det være muligt for kørestolsbrugere at benytte anlægget.
Det er landskabsarkitekfirmaet SLA, der er bag designet af parken Søndervold og grundskitsen til legeområdet. De har bred erfaring med at designe indretning i naturen, der er omdrejningspunktet for alle deres projekter. Det er legepladsfirmaet Hampus, der har konkretiseret, hvordan legeanlægget præcist skal være.